Morten Messerschmidt ser et »levende håb« i Ungarns Orbán: »Han forsvarer sit land mod de ydre fjender«

Både borgerlige og venstreorienterede politikere får røde knopper af den ungarske premierminister, Viktor Orbán, der ifølge iagttagere er favorit til søndagens valg i landet. Men hvor Orbán af andre kritiseres for at have autoritære tendenser, oplever Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt Viktor Orbán som »en god nationalkonservativ mand«.

»Uden på nogen måde at kende hverken Orbán eller Fidesz’ (det ungarske regeringsparti, red.) program i detaljer og kunne stå på mål for det hele, er mit overordnede billede, at Viktor Orbán er en god nationalkonservativ mand, som forsvarer sit land mod de ydre fjender, der er,« siger Morten Messerschmidt om den ungarske premierminister forud for søndagens valg. Fold sammen
Læs mere