Mona Juul vil sende flere kriminelle udlændinge ud af landet. Konservative er klar til opsigtsvækkende opgør med konventioner

Konventionerne er utidssvarende og står i vejen for den nødvendige udlændingepolitik, mener Det Konservative Folkeparti. De åbner nu for, at Danmark helt kan forlade én konvention – og udnytte et muligt smart trick til at få tilpasset en anden. Et notat fra Justitsministeriet sår dog tvivl om, hvorvidt det er en realistisk manøvre.

De Konservative har fået nok, og partiet vil nu for alvor have et opgør med »utidssvarende« konventioner.  Niels Ahlmann Olesen

Forud for interviewet har Det Konservative Folkeparti sendt et dokument med titlen »Eksempler på kriminelle udlændinge, som kunne være blevet smidt hjem«.

Det øverste eksempel på listen er en for manges vedkommende gammel kending.