Mødet varede godt en time. Flere folketingspolitikere og en minister sad med. Og mindst én var formentligt smittet med corona

På Christiansborg peger flere på et særligt møde i sidste uge som muligt arnested for det coronaudbrud, som siden har medført en række smittede folketingspolitikere og sendt stribevis af ministre i selvisolation. Berlingske har forsøgt at smitteopspore blandt de folkevalgte, hvor flere utålmodigt venter på testsvar nu. Og hvor en åbnet sodavand har gjort en DF-politiker nervøs.

Tirsdag eftermiddag skulle flere partiformænd diskutere med statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingssalen, men et coronaudbrud på Christiansborg har udskudt mødet, og flere ministre venter nu på testsvar. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Da Mette Frederiksen (S) på et pressemøde en lørdag formiddag i midten af august bebudede, at regeringen snarligt ville indføre obligatorisk brug af mundbind i den offentlige transport, fik et andet af statsministerens budskaber på pressemødet efterfølgende næsten lige så meget opmærksomhed.

I slutningen af måneden forinden havde tal fra Statens Serum Institut vist, at covid-19-smitten var steget blandt etniske minoriteter i både hovedstaden og flere nærliggende kommuner, og senest var et coronaudbrud i Aarhus blevet kædet sammen med det somaliske og libanesiske miljø i og omkring Aarhus og Silkeborg.