Mød Capitols Dean Martin

Republikanernes flertalsleder John Boehner er ved at vinde magten tilbage fra Tea-Party-bevægelsen.

Speaker of the House, John Boehner, arbejder under primærvalgene på at holde Tea Party-bevægelsens kandidater nede til fordel for mere moderate republikanere. Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: I oktober sidste år blev han dagligt pryglet så meget af pressen, at han lignede en mand på vej til sit livs største nederlag. Og der skal meget til, før en person som den 64-årige republikanske flertalsleder i Repræsentanters Hus, John Boehner, ligner en taber. I sit skræddersyede jakkesæt med det dyre slips, med sin flotte sommerkulør året rundt og ikke mindst med en til tider underspillet humor er Boehner indbegrebet af en korrekt og veltrimmet anstændig konservativ. Han er politisk placeret i den normalt behagelige midte af sit oprørske parti. Han oser langt væk af troværdighed, og hvis han solgte brugte biler ville han blive en topsælger. Ingen vil mistænke Boehner for ikke at være en hæderlig mand.

I oktober 2013 blev han kørt rundt i manegen i 17 skamfulde dage af Tea-Party-bevægelsen, som lukkede regeringen, fordi denne del af det republikanske parti ikke ville stemme for en ny, midlertidig finanslov, der kunne sikre lønudbetalingerne til de offentligt ansatte. Og Boehner kunne intet gøre ud over at svare på nærgående og kritiske spørgsmål fra en presse, han tidligere med et suk har konstateret ikke deler hans eksklusive tøjsmag og velplejede ydre. Som han tidligere har konstateret undrende, så har alle – især mandlige journalister – dårlige frisører og går i billigt tøj. Og så er de ovenikøbet venstreorienterede, mener han, hvilket betyder, at man som republikansk politiker på forhånd har tabt slaget i de etablerede medier. Måske på nær Fox News, som primært ses af de personer, der i forvejen til­hører det republikanske parti.

Kan mere end se godt ud

Men John Boehner rummer selvfølgelig meget mere end blot det at se godt ud ved enhver lejlighed. Man bliver ikke politiker i den klasse uden at have begavelse og besidde en vis råstyrke. Han er nu tilbage på toppen. Ingen er i tvivl om, at han stadig er en af de vigtigste politikere i USA. Han har nu igen vundet så meget fodfæste i sit parti, at Boehner har overskud til at levere en parodi på partiets landsbytosser, som Tea-Party-bevægelsen bliver kaldt af de republikanere, der tør tage et oprør med personer som senator Ted Cruz fra Texas og senator Rand Paul fra Kentucky. På YouTube er der flere videoer med Boehner, hvor han taler til partifællerne og laver en hudflettende parodi på Tea-Party-medlemmerne. Med påtaget »grædende« stemme imiterer Boehner Tea-Party-medlemmernes »klynkeri«, når de nægter at følge hans ordrer om at stemme ja til det, der besluttes: »Åh, tving mig ikke til det. Det er for svært«. Og han gør det med et talent for skuespil, man ikke skulle have troet om ham, når han står på en talerstol og parerer spørgsmål fra journalisterne. Der er han meget korrekt og uden de store armbevægelser.

Men Boehner sidder selvfølgelig ikke på den magtfulde post i Kongressens eneste kammer, Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne har flertal, uden at have en lang række andre egenskaber. Han er en benhård forhandler og en god indpisker i mange situationer. Men Tea-Party-bevægelsen har nok være en af de mest alvorlige udfordringer, han har stået over for.

Boehner vil kæmpe mod regeringslukning

Nu er midtvejsvalget i gang. Den 4. november skal det store slag stå, hvor alle i Repræsentanternes Hus er på valg, mens en tredjedel af Senatet også skal vælges. Republikanernes strategi er selvfølgelig at beholde magten i Repræsentanternes Hus. Men samtidig håber partiet, at det kan vinde flertallet i Senatet også, hvor demokraterne lige nu har flertal. Og det går ikke, hvis Tea-Party-fløjen får for stor indflydelse. De skal inddæmmes. Og de første såkaldte primærvalg er nu i gang, og det lover godt for Boehners forsøg på at mindske bevægelsens indflydelse. Om det holder ved den lange række af primærvalg, der er i resten af maj og i august, vides ikke. Men foreløbig er Boehners fløj i partiet blevet styrket. Her i tirsdags fik han en vigtig personlig sejr, da 69 procent af vælgerne i den 8. valgkreds i Ohio satte kryds ved ham og ikke ved en af hans to udfordrere fra Tea-Party-bevægelsen. Så Boehner skal nok få endnu et par år i Repræsentanternes Hus og formentlig også beholde sin magtfulde position i partiet frem til næste præsidentvalg i 2016. Han stiller ikke selv op til præsidentposten. Boehner er manden, der trækker i de rigtige tråde. Ikke en der stiller sig til rådighed for et job i Det Hvide Hus.

Men Boehner var ved at tabe kontrollen under regeringslukningen sidste år. Ikke engang hans nærmeste allierede troede på, at Boehner var i stand til at sætte Tea-Party- bevægelsen på plads. Han var så langt ude, at selv folk i hans eget parti bad journalister om at ringe til Tea-Party-aktivisten og Texas-senatoren Ted Cruz, hvis de ville vide, hvad strategien for hele partiet i øjeblikket gik ud på. Som kongresmedlem Devin Nunes fra Californien og en trofast Boehner-støtte sagde: »Hvis du virkelig vil vide, hvad der sker nu, så ring til Cruz. Det er ikke engang noget, jeg spøger med. Det er virkelig, hvad du skal gøre, fordi det er ham, der har lagt strategien,« sagde han dengang til en journalist fra The New York Times.

Og Boehner virkede også mere og mere forpjusket, når han mødte op til forhandlinger enten i Kongressen eller de par gange, præsident Barack Obama indkaldte Kongressens politikere til et møde i Det Hvide Hus for at få løst den krise, der truede med at under­minere USAs troværdighed hjemme og ude. Og bag Ted Cruz stod magtfulde rigmænd som Koch-brødrene, der er blevet rige på råstoffer og investeringer. Deres virksomhed er den næststørste i USA. De besidder enorm magt også i det republikanske parti. Under krisen i oktober modarbejdede Koch-brødrene de moderate republikanere, fordi de ikke var interesserede i et kompromis med demokraterne. De ønskede, at republikanerne stod fast på deres modstand mod skatteforhøjelser og især, at de stod fast på, at udgifterne ikke skulle stige, men falde markant, så skatten ikke gradvis blev tvunget op.

Boehner blev kørt rundt af Tea Party-folkene

Boehner var dengang på det område totalt forsvarsløs. Den republikanske leder var under et meget stærkt pres ikke alene fra sine egne, som blev mere og mere frustrerede over, at Boehner ikke turde taget et opgør med Tea-Party-bevægelsen, men også fra demokraterne, der pressede ham til det yderste, fordi han også efter deres mening var passiv. Og hvis han var presset, så viste han det ikke udadtil. Han fortsatte sine rutiner, når han var i Washington og hjemme i Ohio. I Washington begyndte han sin morgen med en lang gåtur og efterfølgende sin berømte morgenmad hos Pete´s Diner bag ved Kongressen. Han tilbragte dagen i sit kontor, og en gang imellem samlede han om aftenen nære politiske venner til en omgang grillmad i sit Washington-hus. Debbie Boehner, hans jævnaldrende hustru, fik opkald om morgenen og om aftenen, hvis hun var hjemme i Ohio for at passe sit arbejde. Men altid var Boehner veloplagt, frisk og præcis i sine formuleringer, når han blev ringet op af journalister.­

Nu står han over for et af sine sværeste valg – midtvejsvalget den 4. november – hvor han skal sikre en republikansk fremgang og gerne på en sådan måde, at republikanerne overtager magten i Senatet og beholder kontrollen med Repræsentanternes Hus. Dermed kan partiet lægge maksimalt pres på Obama de sidste to år af hans regeringsperiode. Det kan samtidig bane vejen for en republikansk præsident i 2016.

Og foreløbig ser det godt ud for ham. Det er lykkedes for Boehner i de første primærvalg, der allerede har fundet sted, at holde Tea-Party bevægelsen i skak, så den endelige krig – mod demokraterne den 4. juli ved det store valg – også kan vindes. Primærvalgene er i gang. Det er valg, hvor hvert parti skal finde den kandidat, der endelig skal møde en modstander fra det andet parti ved valget. I tirsdags var der primærvalg i North Carolina, Indiana og i Ohio. Og der lykkedes det i stort omfang at holde de mest rabiate stangen. For det er nødvendigt, hvis republikanerne skal vinde. For Tea-Party-bevægelsen appellerer ikke til bredden i partiet, men til enkelte på yderfløjene.

Boehners fløj af moderate republikanere tvinges ganske vist til at gå mere til højre, end de i virkeligheden bryder sig om for at holde Tea-Party-bevægelsen ude. Men strategien fra Boehners og hans nærmeste politiske kolleger er også, at det er bedre end at risikere endnu en regeringslukning, når næste slag skal slås om finansloven. For så er man netop nået så langt frem mod det næste præsidentvalg, at befolkningen for alvor vil huske det og straffe partiet ved valget.

Boehner har taget stilling. Og han har lovet sig selv aldrig nogensinde at komme i den samme situation som i oktober. Og foreløbig har han genvundet positionen som en af de mest magtfulde politikere i Washington.

Sådan ser det i hvert fald ud lige her efter de første primærvalg.