Mød »ayatollahens øjne og ører«

I et Iran, der endnu engang trækker internationale overskrifter, står de paramilitære Basij-medlemmer ufortrødent vagt i revolutionens tjeneste.

Ayatollah Ali Khamene holder tale for den paramilitære organisation Basij. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Zeinab Rezaee er 26 år. Iraner. Traditionelt klædt i den religiøse chador-dragt. Og medlem af Basij. En paramilitær gruppe, der svorer troskab til revolutionen, ayatollahen og Den Islamiske Republik.

»Irans politiske system er unikt. Hvordan forklarer du, at så mange mennesker drog ud i krigen mod Irak (Irak-Iran-krigen, 19980-1988, red), forlod familie og alt, de havde, fordi imam Khomeini bad dem om det? Det kan ikke forklares med materialisme eller noget andet trivielt. Det skyldes en stærk tro og en overbevisning om, at profet Muhammed giver os svar på alle spørgsmål,« siger hun i et interview med Dagens Næringsliv.

Det norske medie, der ellers primært skriver om erhvervsstof, leverer generelt en fremragende udenrigsdækning.

Og avisen interviewer i denne uge fire Basij-medlemmer, der lever og ånder for det styre, som nu igen er centrum for international politik. Som så ofte før på grund af det kontroversielle atomprogram, som af vestlige ledere mistænkes for at skulle udvikle kernevåben.

Ayatollah Ruhollah Khomeini etablerede Basij i forbindelse med den iranske revolution i 1979. I en tid, hvor mange iranere ønsker Khomeinis revolution til livs, er Basij ifølge mediet »en mægtig, regimetro gruppering,« der både har deltaget i væbnede konflikter i udlandet og støttet Bashar al-Assads syriske regime og krigen mod Islamisk Stat.

Ingen ved nøjagtig, hvor mange iranere, der er medlem af Basij. Organisationen er relativt ukendt, og medlemmerne lader sig sjældent interviewe af vestlige journalister. Men i artiklen kan du foruden Razaee møde Alireza Khose (22), Ali Poshtkouhi (29) og Behrouz Talebi (50).

»Jeg drog ud i krigen som 18-årig. Det var vinter og meget koldt. Jeg husker, at jeg tog seks sokker med, men alligevel frøs jeg. Den eneste grund til, at jeg holdt ud, var min kærlighed til revolutionen,« siger sidstnævnte.

Læs artiklen her.