Missionen, der slog fejl

Afgørelser om asyl bør hvile på fakta, ikke fornemmelser. Derfor tog Udlændingestyrelsen til Afrika. Men hvad kom man egentlig hjem med? Fakta eller fornemmelser? Det handler Eritrea-sagen om.

Det er ikke hver dag, pressen får tak for sin dækning af dansk politik. Og så fra politikerne selv. Men det sker.

»Hvis ikke pressen var gået ind i det her og var begyndt at »nørde« sagen, var der nok næppe nogen, der havde opdaget, at der omme bag i nogle bilag stod nogle ting, som ikke var afspejlet i konklusionerne på rapporten,« sagde Karina Lorentzen (SF) 18. december, da justitsminister Mette Frederiksen (S) efter et samråd satte foreløbigt punktum i Eritrea-sagen.

SF’s Karina Lorentzen tilføjede:

»Risikoen for, at man kunne have indledt asylbehandlinger på den baggrund, var jo nærliggende.«

SF’s Karina Lorentzen havde sammen med Enhedslisten kaldt justitsministeren i samråd, fordi de frygtede, at Udlændingestyrelsen bevidst har forsøgt at nå frem til en bestemt konklusion om Eritrea på et tidspunkt, hvor asyltilstrømningen til Danmark voksede. En rapport fra styrelsen lagde oprindeligt op til, at asylansøgere kunne sendes tilbage til Eritrea.

Så begyndte Berlingske at undersøge omstændighederne bag rapporten:

11. oktober stod en række Eritrea-eksperter frem og advarede om, at situationen i landet er så alvorlig, at Danmark ikke bør sætte behandlingen af eritreernes sager i bero, sådan som det var sket.

1. december afslørede Berlingske, at en 79-siders rapport fra Udlændingestyrelsen om Eritrea var stærkt problematisk ifølge en af de bærende kilder til rapporten, professor Gaim Kibreab fra London.

Bare fire dage senere: To af de centrale embedsmænd bag rapporten kunne ikke stå inde for arbejdet med rapporten og var sygemeldt efter at have modtaget en skriftlig advarsel fra styrelsen.

Konsekvenserne af Berlingskes arbejde har allerede være flere. Den mest markante er nok, at Udlændingestyrelsen har opgivet den asylretlige praksis-ændring, som rapporten ellers lagde op til. Styrelsen har erkendt, at det var en fejl, at den ikke - som vanligt - vendte kommissoriet for Eritrea-missionen med ankeinstansen Flygtningenævnet. Der udarbejdes nu et appendix til rapporten, hvoraf det kommer til at fremgå, at professor Gaim Kibreab - en af de førende eksperter på Eritrea - ikke kan stå inde for den måde, styrelsen har brugt ham på i rapporten. Udlændingestyrelsen har også fået hård kritik fra FNs flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i sagen.

Ombudsmanden står på spring for at gå ind i sagen, og Justitsministeriet undersøger personalesagerne mod de to sygemeldte embedsmænd fra Udlændingestyrelsens Dokumentationskontor.

»Rodet« lyder justitsminister Mette Frederiksens egen konklusion om forløbet.

Efter at hendes forgænger, Karen Hækkerup, dementerede egne tidligere udtalelser, som lod forstå, at hun havde bestilt Eritrea-rapporten, er det næppe for stærkt et udtryk.

Artiklerne i serien blev skrevet af journalisterne Eva Jung, Lars Nørgaard Pedersen, Morten Crone og Simon Bendtsen.