Ministre til kamp mod socialt bedrageri

Regeringen erklærer krig mod socialt bedrageri, der hvert år koster samfundet et milliardbeløb. Landets kommunale socialchefer efterlyser bedre muligheder for at afsløre fup og svindel blandt borgerne.

Karen Jespersen vil bekæmpe borgersnyd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Berg

De tusindvis af danskere, der hver måned snyder sig til ekstra boligsikring, børnetilskud og friplads i daginstitutioner skal kigges langt grundigere efter i kortene.

Det fastslår velfærdsminister Karen Jespersen (V), der sammen med skatteminister Kristian Jensen (V) erklærer åben krig mod det tiltagende sociale bedrageri, der anslået koster samfundet over to milliarder kroner om året.

»Vi bør tage det her område meget alvorligt, og jeg vil sammen med skatteministeren og kommunerne se på, hvordan vi kan give kommunerne endnu bedre muligheder for at afsløre svindlerne. Socialt bedrageri er uacceptabelt, og i sidste ende er det med til at undergrave den lovlydige befolknings vilje til at betale skat,« siger Karen Jespersen.

Berlingske Tidende kunne i går fortælle, at der stort set er frit slag for sociale bedragere, fordi risikoen for at kommunerne opdager svindlen er minimal.

Flere kommuner ofrer stort set ingen kræfter på at afsløre fup og svindel med sociale ydelser, og i de kommuner, hvor der er nedsat specielle bedragerigrupper, lyder vurderingen, at kun de færreste tilfælde af snyd bliver opdaget.

Snyd svært at påvise
Formaden for landets kommunale socialchefer, Ole Pass fra Rødovre Kommune, forklarer den begrænsede fangst med, at kommunerne har relativt få beføjelser i forhold til at undersøge borgernes privatliv. For eksempel foregår en del socialt bedrageri ved, at et samlevende par officielt bor hver for sig, og dermed kan typisk kvinden modtage sociale ydelser som enlig forsørger.

Men da myndighederne ikke må opsøge borgerne privat og undersøge, om forsørgeren reelt er enlig, har kommunerne ofte svært ved at påvise bedrageriet.

»Det er på tide at få taget en grundig diskussion om, hvor langt de sociale myndigheder skal gå i bestræbelserne på at afsløre bedrageri. Da kommunerne for fem-seks år siden for alvor gik i gang, og nogle kommuner bl.a. inddrog syge- og hjemmeplejen, altså kommunale ansatte med adgang til borgernes hjem, i arbejdet, så fik vi fra regeringens side at vide, at det var at gå for langt, og efterfølgende har flere kommuner så nedlagt de specialenheder, der har taget sig af socialt bedrageri,« siger Ole Pass.

Formanden for socialcheferne peger på, at det kunne være en hjælp, hvis der blev åbnet for, at bedragerimedarbejderne fik mulighed for at registrere, hvilke biler der holder parkeret foran udvalgte bopæle, ligesom en snak med naboer eller genboer givet ville medføre flere afsløringer.

»Jeg har ikke en patentløsning, men bedre og flere kontrolmuligheder vil oplagt have en effekt, ikke mindst af præventiv karakter. På den anden side står hensynet til borgerens privatliv og de kommunale medarbejderes mulighed for at have en god og tillidsfuld dialog med borgeren – f.eks. kan det være svært for en sundhedsplejerske at få en families tillid, hvis hun samtidig skal tælle gummistøvler i entreen eller tandbørster på badeværelset for at finde ud af, hvor mange mennesker der reelt bor på adressen,« siger Ole Pass.

Velfærdsminister Karen Jespersen vil endnu ikke komme med konkrete bud på, hvordan krigen mod socialt bedrageri skal føres. Men hun understreger, at nye kontrolmuligheder ikke må krænke borgernes privatliv.