Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Karakterskalaen, der bruges på de danske skoler, gymnasier og universiteter, skal evalueres.
Det mener både uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA).
De har tirsdag sat gang i et gennemsyn af syvtrinsskalaen, der går fra -3 til 12.
Når det gennemsyn er lavet, vil regeringen tage stilling til, om der er behov for en justering.
»Jeg synes, vi mangler en karakter til det helt exceptionelle.«
»Samtidig skal vi se på, om systemet bruges ensartet,« udtaler Søren Pind i en pressemeddelelse.
Både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser bliver en del af evalueringen.
»Vi skal sikre, at skalaen fungerer efter hensigten. Både for dem, der rejser ud i verden, og dem der uddanner sig i Danmark. Og ikke mindst for arbejdsgiverne.«
»Derfor er der brug for en ny evaluering af skalaen,« siger Merete Riisager i samme pressemeddelelse.
Evalueringen kommer til at fokusere på, om skalaen anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, udfordringer i forhold til karakterinflation, skalaens opbygning og international anvendelighed.
/ritzau/