Ministerium betalte selv for den rapport, der gav klimarabat til Danmark: »Klart brud på god praksis«

Rapporten var en enorm håndsrækning til Danmarks klimamål. Men nu kan et medie afsløre, at et ministerium selv har bestilt og betalt rapporten. Institutleder siger, at der ikke gør nogen stor forskel.

De danske skove sugede pludseligt meget mere CO₂ ud af atmosfæren, end man hidtidigt havde regnet med. Dermed var Danmark tættere på at nå sit klimamål uden at have lavet ét nyt klimatiltag. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da regeringen for en måned siden skulle præsentere, hvorvidt Danmark var godt på vej til at nå sit klimamål for 2030, kom der en hjælpende hånd i sidste øjeblik.

Københavns Universitet udkom med en rapport, som viste, at Danmarks skove frem mod 2030 ville suge 1,7 millioner ton CO₂ mere ud af atmosfæren, end man hidtil havde vurderet.

Men det var Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet selv, der havde både bestilt og betalt for rapporten, som de også havde kommenteret på indholdet af under tilblivelsen.

Det skriver Videnskab.dk på baggrund af en aktindsigt.

Der er ikke som sådan noget odiøst i, at ministerier bestiller og betaler for rapporter, men det er kritisabelt, at det ikke fremgår af rapporten, hvem der har bestilt og betalt rapporten.

Det siger Heine Andersen, der er professor emeritus ved Københavns Universitet, og som blandt andet har forsket i forskning og forskningsfrihed.

»Det er et klart brud på god praksis, at der ikke står, hvem der har rekvireret, betalt og kommenteret på rapporten, i kolofonen eller i forordet samt i noter,« siger Heine Andersen til Videnskab.dk.

Også Jesper Olsen, der er formand for Transparency International Danmark, siger, at det er godt, at myndigheder beder universiteter om hjælp til at kvalificere politiske beslutninger.

Det er blot vigtigt, at det fremgår tydeligt af en eventuel rapport, lyder det fra Jesper Olsen til Videnskab.dk.

Det er Vivian Kvist Johannsen, der som institutleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning er ansvarlig forfatter på rapporten.

Og hun anerkender, at der er begået fejl.

»Det er en forglemmelse. Det er vores politik og vejledning, og jeg tror, at vi var lidt for hurtige, da den skulle ud, og så fik vi ikke lige tjekket den del, og det burde jeg have set. Så det kommer på nu i en opdateret version,« svarer Vivian Kvist Johannsen til Videnskab.dk

Hun understreger dog, at forglemmelsen ikke har haft indvirkning på forskerne bag rapportens arbejde.

Universitet har efter udgivelsen af Videnskab.dks artikel slettet den oprindelige rapport og erstattet den med en ny version, hvoraf det fremgår, at rapporten er bestilt og finansieret af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Ikke ét gram CO₂ mere

Da rapporten i april kom ud, var debatten om kommende klimaafgifter og -krav til landbruget i fuld gang.

Og for blot et år siden stod det klart, at politikerne stadig manglede at finde CO₂-reduktioner for 5,4 tons for at kunne opfylde 2030-klimamålet om at udlede 70 procent færre drivhusgasser i 2030 end i 1990.

Derfor var en pludselig reduktion på 1,7 millioner ton CO₂ frem mod 2030 en kærkommen hjælp, der dog ikke kom i form af nye klimatiltag, men blot som følge af en ny regnemetode.

»Det her har jo ikke betydet, at der er blevet bundet et eneste gram CO₂ mere ude i den virkelige verden,« sagde seniorforsker på Københavns Universitet Thomas Nord-Larsen til DR.