Ministerierne ansætter flere dyre chefer

Andelen af offentligt ansatte, der bliver ansat i tidsbegrænsede stillinger i den dyre ende af lønrammerne, vokser. Selv om det koster mere i løn, vurderer en forsker, at der er tale om en naturlig udvikling.

Stadig flere chefer i det offentlige bliver ansat på åremål. Det koster mere i løn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Ministerierne er i fuld gang med at ansætte flere af cheferne i den dyre ende. Fastansatte chefer i departementer og styrelser er på retur, alt imens antallet af åremålsansatte kontorchefer, afdelingschefer og direktører de seneste ti år er steget kraftigt, til trods for at de i gennemsnit koster staten mere, end fastansatte chefer gør.

Altinget skriver, at åremålsansatte i dag udgør halvdelen af cheferne i lønbevillingsramme 37-42, mens de i 2009 udgjorde 27 procent. Tallet har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen beregnet på baggrund af data fra Moderniseringsstyrelsen.

Åremålsansættelse er en tidsbegrænset stilling, hvor der ud over grundlønnen ydes et årligt tillæg. Herudover kan der være aftalt et fratrædelsesbeløb.

I 2019 fik de åremålsansatte i gennemsnit et tillæg på over 140.000 kroner om året, og tillægget udgør i dag 14 procent af chefernes løn. Lønforskellen mellem en chef, der er åremålsansat, og en fastansat chef, er i gennemsnit 70.000 kroner.

Tilbage i 2009 var der 649 årsværk på åremålskontrakt. I dag drejer det sig om flere end 1.200. Cirka halvdelen af dem er kontorchefer, mens de øvrige er direktører, vicedirektører og afdelingschefer.

Naturlig udvikling

Fagforbundet Djøf følger udviklingen tæt og er bekymret over, at stigningen i åremålsansættelserne er så kraftig. Professor på Aarhus Universitet Lotte Bøgh Andersen forsker blandt andet i forvaltning og ledelse, og hun finder udviklingen naturlig.

»Det er meget forventeligt forstået på den måde, at det blik, man i dag har på denne type chefer, er, at der ikke længere er tale om en livsstilling, men at man sætter et hold og forventer, at lederne skaber resultater i den stilling, som de nu er i,« forklarer Lotte Bøgh Andersen.

Hun fremhæver samtidig, at det er naturligt, at chefer, som er på en åremålskontrakt, får en højere løn end chefer, som ikke er det. Der må nødvendigvis være en lønforskel og et risikotillæg, fremhæver Lotte Bøgh Andersen.

Rigsrevisionen var tilbage i 2007 betænkelig ved, at stadig flere chefer i det offentlige blev åremålsansat. Rigsrevisionen hæftede sig dengang ved, at det er dyrere at ansætte chefer i en tidsbegrænset stilling.