Minister vil lave skoleforsøg trods modvilje fra flertal

Skoler skal have mulighed for at fravige dele af lovgivningen, hvis de bliver en del af et nyt frihedsforsøg.

Med et nyt forsøg vil undervisningsministeren løsne 75 folkeskoler fra snærende bånd. For en måned siden vedtog man i Folketinget en justering af folkeskolereformen. (Arkivfoto.) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. Der blev ikke flertal for et forsøg med selvstyrende skoler, da en justering af folkeskolereformen blev vedtaget for omtrent en måned siden.

Men nu vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) igangsætte et forsøg, der på flere områder ligner - uden at spørge Folketinget. Det kan ministeren gøre, da der netop er tale om et forsøg.

Regeringen vil lade 75 folkeskoler få mulighed for at deltage i et såkaldt frihedsforsøg. Det skal løbe over fire skoleår og har start efter sommerferien 2019.

- Vi vil fra regeringens side gerne blive klogere på, hvordan vi kan styrke folkeskolen gennem mere frihed, siger Merete Riisager.

Forsøget skal give mulighed for, at skoler kan fravige visse statslige lovkrav om for eksempel lektiehjælp, understøttende undervisning eller klassestørrelser.

De deltagende skoler og kommuner vil selv kunne vælge, hvilke af de mulige fravigelser fra folkeskoleloven og kommunale bindinger, de ønsker at prøve.

Efter tre år vil der blive samlet op på forsøget.

I et regeringsudspil til en justering af folkeskolereformen sidste år indgik en idé om et forsøg med selvstyrende skoler, som på flere områder lignede det nuværende forsøg.

Men da der ikke var opbakning i Folketinget, var det ikke med i den politiske aftale, som blev indgået i slutningen af januar.

Undervisningsordførere fra DF og SF giver i Politiken og Jyllands-Posten udtryk for betænkeligheder ved den nye forsøgsordning.

Og Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, er dybt uforstående over for processen.

- Det er en meget stor disrespekt til den demokratiske proces, der har været, at man nu foreslår næsten det samme som hele forligskredsen faktisk har afvist én gang, siger hun.

Merete Riisager mener dog, at udtalelsen er "meget voldsom" og understreger, at det er set før, at der er lavet rammeforsøg uden om en forligskreds.

Derudover ser hun flere forskelle på udspillet om selvstyrende skoler og forsøget, der lægges op til nu.

- Det er ikke fuldstændig lig med den ramme, vi lagde ud med om selvstyrende skoler. Hele styringselementet er ikke med. Det her er en pædagogisk ramme, som handler om skolens planlægning, siger hun.

Ministeren mener, at det kan komme hele skolen til gavn, hvis man laver lokale forsøg.

Hun mener ikke, at det fører til unødig uro omkring folkeskolen, at der laves forsøgsordninger med afvigelser fra en reform, der blev vedtaget for blot en måned siden.

- Vi giver stille og roligt frihedsgrader. Vi sørger for, at der er frivillighed i forsøget, siger Merete Riisager.

/ritzau/