Det skal fremover koste en bøde på 100.000 kroner, hvis en borger gentagne gange ikke overholder sin bopælspligt, siger boligminister Jacob Mark (SF) til Jyllands-Posten.

I dag er bøden maksimalt 20.000 kroner for overtrædelse af bopælspligten. Det er altså en femdobling af bødens størrelse, regeringen varsler.

Ministeren er også villig til at gå endnu længere, hvis det er nødvendigt, lyder det uden at komme nærmere ind på, hvad "endnu længere" indebærer.

- Snyd med bopælspligten er ødelæggende for mindre byer og små ø-samfund.

- Når en borger køber et hus, men vælger ikke at bo der, er konsekvensen, at dejlige byer i smukke omgivelser bliver til spøgelsesbyer, at den lokale købmand lukker, og at foreningsliv og naboskab dør, siger Jacob Mark til Jyllands-Posten.

Som ejer af en helårsbolig har du pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året. Bor du der ikke selv, kan du leje den ud til helårsbeboelse.

Overholder du ikke din bopælspligt, kan du i dag få en bøde på op til 10.000 kroner. Ved anden forseelse lyder bøden på op til 20.000 kroner. Og det er altså her, at bødetaksten bør sættes op.

Der er som udgangspunkt bopælspligt i alle boliger i landet, der "hidtil har været benyttet helt eller delvist til helårsbeboelse".

Det er de enkelte kommuner, der fastsætter reglerne for de forskellige boligtyper.

Der er nemlig ikke bopælspligt i fritidshuse, ligesom en bolig kan få status som flexbolig - hvor en helårsbolig har fået tilladelse til at blive benyttet som fritidshus.

Også den tidligere minister på området varslede at hæve bødestraffen til 100.000 kroner.

En række borgmestre fra Samsø, Ærø, Fanø, Bornholm, Læsø og Langeland har tidligere sagt, at de ønskede bedre muligheder for at føre kontrol med bopælspligten.

De ville kunne aflæse vand- og elforbrug ugentligt ved mistanke om snyd. I dag må de kun aflæse månedligt.

Jacob Mark siger til Jyllands-Posten, at han "godt er klar over", at nogle kommuner har ønsket at kunne gå endnu længere og kigge nærmere på vand og strøm. Derfor har han inviteret relevante parter til en diskussion, lyder det.

- Nogle kommuner vil gerne gå længere, men de kan allerede i dag tjekke den slags inden for reglerne på månedsbasis.

- For at høre deres synspunkter har jeg inviteret både ø-kommunerne og Landdistrikternes Fællesråd til en diskussion. Og jeg er klar til at se på flere tiltag, hvis det er nødvendigt, siger han til avisen.

RITZAU