Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der bliver ikke truffet valg om, hvilken af tre typer kampfly Danmark skal købe inden 31. august, som ellers har været deadline.
Det oplyser forsvarsminister Carl Holst (V) i et svar til Folketingets forsvarsudvalg.
»Jævnfør aftalen på forsvarsområdet 2013-2017 er udgangspunktet, at der træffes politisk beslutning om typevalg af nye kampfly medio 2015. Det har blandt andet på baggrund af valget været nødvendigt at justere på den tidsplan. Det er min forventning, at vi kan træffe politisk beslutning om typevalget af nyt kampfly i løbet af dette efterår,« skriver ministeren.
Det er tredje gang, deadline for valg af nye kampfly bliver flyttet.
Det er Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm (Ø), der har spurgt ind til tidsplanen for det forestående køb af nye kampfly til omkring 30 milliarder kroner.
I første omgang skulle typevalget være besluttet inden udgangen af juni 2015, men deadline blev rykket til medio 2015, og nu er den altså rykket for tredje gang skriver nyhedssitet nytkampfly.dk.
BNB