Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kommunerne skal være bedre til at samarbejde, så antallet af solotilbud til utilpassede børn eller voksne kan nedbringes.
Det siger socialminister Benedikte Kiær (K), efter Berlingske Tidende i går skrev, at kommuner i Region Hovedstaden bruger hundrede millioner af kroner på solotilbud til adfærdsvanskelige børn, voksne og unge.
»Siden kommunerne overtog ansvaret for det her område, har de haft nogle udfordringer i forhold til, hvordan de bedst bygger særforanstaltninger op. Men vi har altså flere eksempler på, at det giver god mening at placere mennesker med forskellig diagnose på samme matrikel. Vi får tilbudene til en anden pris, det giver en højere faglighed, og personalet kan aflaste hinanden, når tingene spidser til,« siger Benedikte Kiær.
Hun afventer aktuelt en undersøgelse af området og vil til september give kommunerne et katalog af muligheder, som de kan trække på, for at nedbringe de dyre særtilbud.
Som Berlingske Tidende skrev i går, findes der i omegnen af 60 og 70 solotilbud til adfærdsvanskelige børn, voksne og unge i Region Hovedstaden. Regionen vil nu i samarbejde med regionens kommuner se på, om man kan slå nogle af disse tilbud sammen. Det skulle gerne give besparelser på udgifter til ledelse, nattevagter og drift.
Reducere udgifter
Også Kommunernes Landsforening mener, at der er behov for øget samarbejde. Det specialiserede socialområde er en gøgeunge i kommunernes budgetter, som sluger midler til andre centrale velfærdsområder.
»Vi er nødt til reducere udgifterne, så det ikke går ud over en række af vores store serviceområder som for eksempel daginstitutioner, skoler og plejehjem. Og der er et særligt problem på det specialiserede socialområde med dyre enkeltmandprojekter,« siger KLs formand for Børne- og Ungeudvalget, Jane Findahl (SF).
Det er dog ikke alle solotilbud, der kan slås sammen, advarer flere fagfolk.
Formanden for de kommunale socialchefer, Ole Pass, mener, at visse anbragte personers sager er for komplekse, og ifølge Helle Korsholm, formand for faggruppen Børn, Unge og Familie under Dansk Socialrådgiverforening, vil der uundgåeligt være tilfælde, hvor det er nødvendigt at bruge millionbeløb i bl.a. lønninger til pædagogisk personale, til institutioner til én person.
»De helt tunge sager kræver mere end en pædagog af gangen. Vi taler om personer, der har en så voldsom adfærd, at de skal mandsopdækkes, fordi de også kan finde på at gå på personalet. Nogle gange vil der blandt andet være behov for magtanvendelse, og i de situationer kræver loven, at man kan dokumentere, at det var et nødvendigt skridt at tage,« siger Helle Korsholm.