Minister: Uddannelse er altid en god forretning

Nyuddannede murere er en overskudsforretning fra dag ét, mens nogle kunstneriske kandidater først har betalt deres uddannelse tilbage efter 18 år. Præmiering af de enkelte uddannelser er i regeringens overvejelser.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, hvor hurtigt en uddannelse tjener sig hjem for samfundet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen

Det er en god forretning for samfundet, hver eneste gang en ung tager skridtet fra ufaglært til faglært.

Sådan lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), der hæfter sig ved det glade budskab i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) om uddannelsers tilbagebetalingstid.

»Først og fremmest glæder det mig, at al uddannelse betaler sig. Når det er sagt, så er der selvfølgelig nogle uddannelser, der har større omsættelighed end andre, men uddannelse er altid en løftestang for det enkelte menneske,« siger ministeren til Berlingske Nyhedsbureau.

Undersøgelsen viser, at en faglært i gennemsnit leverer et overskud tilbage til fælleskassen, der er cirka 2,7 millioner kroner større over et helt liv sammenlignet med en ufaglært.

Dykker man ned i tallene og kigger nærmere på, hvor lang tid der går, før de enkelte uddannelsesretninger bliver en overskudsforretning, er der dog store forskelle.

Mens en nyuddannet elektriker og en SOSU-assistent har tjent uddannelsen hjem fra første dag, så tager det op til 18 år for kandidater inden for visse kunstneriske retninger, eksempelvis design.

Det er »voldsomt« lang tid, lyder det fra Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Den lange tilbagebetalingstid afspejler ifølge Dansk Erhverv virksomhedernes og samfundets lave efterspørgsel efter personer med de kompetencer.

Dansk Erhverv mener derfor, at analysen bør være pligtlæsning for alle unge, før de vælger uddannelsesretning. Men ministeren bør også skele til undersøgelsen i forbindelse med en kommende reform af taxametersystemet, lyder det.

Tilskuddene til uddannelserne bør nemlig afspejle, hvor nemt det er at afsætte de færdiguddannede unge, lyder det fra Dansk Erhverv.

Esben Lunde Larsen vil ikke løfte sløret for, hvordan han har tænkt sig at reformere taxametersystemet, men han siger dog, at han vil holde sig analysens tal for øje.

»Nu afventer vi her efter sommerferien, hvordan vi griber hele problemstillingen om taxametersystemet an. Når vi lancerer det, så vil vi naturligvis også sende klare signaler fra regeringens side om, hvad vi ønsker. Og det kan være alt fra præmiering til andre redskaber, men det er for tidligt at sige noget om det endnu,« siger Esben Lunde Larsen.

Mette Reissmann (S), der er Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører, mener, at AE-analysen bidrager til at skabe klarhed over de uddannelser, der betaler sig bedst for samfundet. Men det betyder ikke, at partiet vil være med til at nedlægge nogle af de kunstneriske uddannelser med lang tilbagebetalingstid.

»Der er kunstneriske uddannelser, der er svære at måle på, men som har samfundsmæssig relevans. Kultur og ånd er vigtigt for et samfund, og det kan vi ikke undvære,« siger hun.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, glæder sig over undersøgelsens konklusion om, at alt uddannelse betaler sig. Men hun advarer mod at lade økonomi styre valget af uddannelse.

»Det er rigtigt svært at forudse fremtidens arbejdsmarked, og man skyder sig selv i foden, hvis man kun ser på samfundsøkonomien her og nu,« siger Yasmin Davali.