Minister stopper giftskibet

Opdateret 15:06: Miljøministeren har besluttet at udsætte gifttransporten fra Australien til Kommunekemi.

Det er skibet her, Beluga Fascination, der efter planen skulle sejle det første læs HCB fra Australien til Nyborg. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Miljøminister Karen Ellemann har besluttet at udsætte transporten af det livsfarlige giftaffald HCB, der efter planen skulle sendes fra Australien til Kommunekemi i Nyborg.

- Der har været så meget utryghed både i offentligheden og fra politisk side, at jeg derfor ikke finder det rigtigt, at skibet skal afsejle nu. Samtidig har jeg besluttet, at jeg vil drøfte situationen igennem med min australske kollega Tony Burke, siger miljøminister Karen Ellemann (V) ifølge Ritzau.

Skibet Beluga Fascination skulle om ganske kort tid have sejlet fra Australien med første del af de godt 6000 ton HCB-giftaffald. Det skulle være ankommet til Nyborg først i januar.

Transporten har været hårdt kritiseret, og torsdag kunne oppositionen danne fælles front med et beslutningsforslag, der gennem Folketinget skulle stoppe gifttransporten.