Minister: Staten skal styre skoler, hvor integrationen sejler

På folkeskoler, hvor problemerne med parallelsamfund er størst, skal staten kunne tage styringen, forklarer undervisningsminister Merete Riisager (LA). KL-formand Martin Damm er skeptisk over for den plan.

Helt ud blandt eleverne i folkeskolen skal problemerne med parallelsamfund bekæmpes, forklarer undervisningsminister Merete Riisager (LA). Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Regeringen lægger an til kamp mod parallelsamfund, og skolerne tegner til at blive en af slagmarkerne.

Først lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved Folketingets åbning, at »rundt om i landet er der slået huller i danmarkskortet«. Efterfølgende luftede han over for DR, at skolerne er et af de områder, hvor problemerne er så store, at regeringen ligefrem er parat til at tilsidesætte det kommunale selvstyre.

Nu uddyber undervisningsminister Merete Riisager (LA), at kampen bl.a. skal stå mod udemokratiske holdninger blandt eleverne. At det skal forstås som en håndsrækning til skoler, som har haft svært ved at løfte opgaven. Og ja, at staten skal kunne overtage styringen på skoler, hvor det virkelig sejler.

»De børn, som er en del af parallelsamfundene, går i både folkeskoler og friskoler. Den seneste tid har vi især diskuteret friskolerne, fordi vi selvfølgelig ikke vil acceptere, at der er skoler, som er finansieret af den danske stat og samtidig modarbejder det samfund, de er en del af,« siger Merete Riisager:

»Men der er klart, at der også kan være børn i folkeskolen, som derhjemme eller i lokalmiljøet opdrages til, at de ikke er en del af det danske samfund. Det er et kæmpe problem, som vi må adressere.«

Opgør med berøringsangst

Er det problemer, som I kan konstatere på folkeskoler?

»De problemer er beskrevet. Spørgsmålet er, om du synes, det er nok dokumentation med Morten Pape, der har skrevet »Planen«. Ahmad Mahmout, der har skrevet »Sort land«. Yahya Hassan, som har skrevet sin digtsamling. I mine øjne er det nok dokumentation. Der er også lavet undersøgelser som »Ung 2011« om ungdommens forhold til for eksempel frihed og parforhold,« siger Merete Riisager og fortsætter:

»Men i det pædagogiske miljø har vi tradition for at være meget inkluderende. Derfor har det vi svært at tale om de her problemer. Jeg har for nylig udsendt en undersøgelse i forhold til ungdomsuddannelserne, som mødte en ret kraftig modstand fra de faglige organisationer. Man vil i bedste mening være inkluderende, men vi er et sted, hvor vi er nødt til at undersøge og adressere problemerne systematisk.«

Symptomatisk er det ifølge ministeren, at nogle elever mobber eller kontrollerer hinanden i forhold til religiøse principper. At langt fra alle drenge og piger har samme muligheder. At der findes fordomme mod jøder og homoseksuelle. At f.eks. Israel-Palæstina-konflikten bæres helt ind i klasselokalet.

»Det handler ikke om hårfarve – det handler om holdninger,« siger Merete Riisager:

»Masser af mennesker er flygtet til Danmark eller er kommet hertil for at arbejde og har taget demokratiet til sig. Det er den modkultur, hvor man i parallelsamfund forhindrer børn i at være en del af det demokratiske civilsamfund og kultur, som vi skal lægge arm med.«

KL: Held og lykke med dét

Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening, KL, har også bidt mærke i, at staten i yderste konsekvens vil overtage skoler i kampen mod parallelsamfund.

»I ordvalget ligger der, at de er dygtigere til at drive skoler end kommunerne. Hvorfor skal de ellers overtage? Der er sådan noget vi-er-klogere-end-alle-andre over det. Og dér vil jeg bare stilfærdigt minde om, at sidst staten overtog en opgave fra kommunerne var med SKAT,« siger Martin Damm.

Ikke desto mindre erklærer undervisningsminister Merete Riisager sig »helt enig« med statsministeren i, at det nu er nødvendigt at tage nye midler i brug for at komme parallelsamfund til livs.

»For regeringen har det overordnede ansvar for, at de kulturelle kløfter ikke bliver så dybe, at de kommende generationer ikke kan gabe over dem,« siger ministeren.

Et af dem er altså, at staten skal overtage styringen med skoler?

»Det kan være et af de midler, som vi kan bringe i spil,« siger undervisningsministeren og tilføjer:

»For ti år siden havde jeg ikke forestillet mig, at jeg ville bifalde lukning af friskoler på den måde, som vi har gjort med Nord-Vest Privatskole. Men problemerne er så alvorlige, at det er nødvendigt at gribe til, hvad der står i loven. Der står, at man skal opdrage til frihed og folkestyre, og dét skal skolerne levere.«

Svære problemer kræver hårdere svar

Det lyder som om, at kommunerne efter regeringens opfattelse ikke altid været gode nok til at løfte opgaven med at håndtere parallelsamfund?

»Nej, men det kan der være mange årsager til. Jeg nævnte før, at det pædagogiske miljø i Danmark er inkluderende og dialogsøgende. Det er en fin og god ting, men gør også, at det er svært for os at gribe ind i forhold til modkulturer, som er hårde. Der kan være behov for at ændre kurs i forhold til bestemte miljøer, og der skal de professionelle have hjælp og opbakning. Det kan de ikke stå alene med.«

Merete Riisager vil ikke gå ind i, hvad det konkret indebærer, hvis staten overtager styringen af en skole fra en kommune. Det er et spørgsmål, som stadig drøftes internt i regeringen, forklarer hun.

Hvordan vil du så – som liberal sjæl – have det med at tilsidesætte det kommunale selvstyre?

»Jeg synes, det vil være svært. Jeg synes også, det er svært at lave stramninger på de frie grundskoler, men det er dilemmaer, som opstår, når den liberale samfundsmodel bliver udfordret. Så skal man være klar til at beskytte den ved at gøre noget, som man ikke havde forestillet sig.«