Minister står til næse i sag om solceller

Klima- og energiminister Martin Lidegaard står til en næse i sagen om et milliardhul i solcelleloven.

ARKIVFOTO af klima, Energi og Bygningsminister Martin Lidegaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er en alvorlig løftet pegefinger på vej til klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i den betændte sag om et stort hul i solcelleloven.

Ifølge TV 2 News’ oplysninger står ministeren således til en næse, efter han undlod at reagere på hullet i loven, ligesom han ikke orienterede forligskredsen.

Ministeren er i forvejen indkaldt til et åbent samråd klokken 10.15 torsdag, hvor han skal forklare sin rolle i sagen.

Sagen drejer sig om, hvorvidt klima- og energiministeren vidste, at der var et milliardhul i solcelleloven, inden han vedtog den.

Fredag beskrev Berlingske Business, hvordan interne arbejdspapirer fra ministeriet viste, at embedsmænd i Klima- og Energiministeriet diskuterede det såkaldte »hul« i solcelleloven, inden loven blev vedtaget. Det handler om muligheden for at koble flere store solcelleanlæg sammen og derved omgås en grænse på 400 kW.