Minister slår alarm: Massiv overbelægning på sygehuse »hører ingen steder hjemme«

Der er stort altid overbelægning på en række medicinske afdelinger, viser den første landsdækkende undersøgelse. Det skal vi have rettet op på, lover sundhedsministeren, der varsler en række stramninger.

Sundhedsminister Sophie Løhde ønsker stærkt forbedrede forhold for ældre på landets medicinske afdelinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det er uværdigt – og det hører ingen steder hjemme.«

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) slår nu alarm over forholdene for et stort antal ældre, skrøbelige patienter på landets sygehuse og retter samtidig en hård kritik mod både regioner og kommuner for at gøre de ældre til svingdørspatienter. Desuden varsler ministeren en række indgreb, der skal rette op på forholdene.

Det sker, efter at Sundhedsministeriet for første gang har undersøgt det samlede omfang af overbelægning – et af velfærdsdanmarks ømmeste punkter, som også var et af de varmeste emner i valgkampen.

Og det står slemt til: Undersøgelsen afslører, at der hver måned på langt de fleste sygehuse er adskillige dage, hvor belægningen på medicinske afdelinger og på særlige afsnit for syge ældre er på over 100 procent. Undersøgelsen dokumenterer også, at patienter må ligge på gangene eller stuves sammen på stuer med flere senge, end de er beregnet til. Flere steder er overbelægning snarere reglen end undtagelsen.

Problemerne er særligt store i de to største regioner, Region Hovedstaden og Region Midtjylland, men også i de øvrige tre regioner er der afdelinger, som hyppigt har flere indlagte, end de er normeret og har personale til.

»Vi skal have gjort noget ved overbelægningen på især de medicinske afdelinger. Patienter skal ikke ligge på gange eller i skyllerum,« siger Sophie Løhde. Hun lover, at der vil blive gennemført en »målrettet indsats for den ældre medicinske patient«, og at der også vil blive afsat penge til dette. Der er allerede afsat midler som led i økonomiaftalen med regionerne, men man vil også kunne se dette i regeringens kommende finanslovsforslag, lyder budskabet.

Sophie Løhde mener, det er »tankevækkende«, at det ofte er de samme sygehuse, der ikke kan få antallet af senge til at slå til:

»Det tyder på, at problemet visse steder hænger sammen med, at man ikke er tilstrækkeligt opmærksom på, hvordan sengepladserne udnyttes bedst muligt. Og det er heller ikke tilfredsstillende for personalet.«

288 dage med overbelægning

Undersøgelsen konkluderer, at der er er flere medicinske og geriatriske afdelinger (behandling af ældresygdomme, red.), hvor der i løbet af et år er 100 til 200 dage med overbelægning.

I top er det medicinske område på regionshospitalet i Randers med 288 dage med overbelægning på ét år, fulgt af infektionsmedicinsk område på Aalborg Universitetshospital med 257 dage med overbelægning. Medicinsk afdeling på Hospitalsenheden Vest, der dækker flere hospitaler i Vestjylland, nåede op på 195 dage.

Undersøgelsen kommer, efter at personale- og patientorganisationer længe har kritiseret forholdene på de medicinske afdelinger og krævet et stop for lukning af senge på afdelingerne og bedre normeringer.

Ældre Sagen mener, at de nye tal »utvetydigt« bekræfter, at der fortsat er alvorlig overbelægning og pres på de medicinske afdelinger.

»Det går ud over både patienter og personale, og det betyder ikke kun uværdige forhold – det øger også risikoen for fejl, og det kan koste liv,« siger underdirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen. Han foreslår, at der hen over et kvartal i gennemsnit højst må være en belægning på 90 procent.

I Danske Regioner medgiver formand Bent Hansen (S), at de medicinske afdelinger er pressede, ligesom han heller ikke vil afvise, at nogle sygehuse er bedre til at organisere indsatsen end andre.

»Flere steder har man øget antallet af senge på de medicinske afdelinger eller er i gang med dette, så der handles. Men det er en udfordring at skaffe det personale, der skal til for at tage sig af de stadigt flere patienter,« siger Bent Hansen.

»Komplet uforståelig« situation i København

Såvel regionerne som sundhedsministeren retter søgelyset mod kommunerne, som de mener er medskyldige i overbelægningen. For nok har regionerne i de senere år i stor stil nedlagt sengepladser på de medicinske afsnit i takt med, at nye behandlingsmetoder har gjort det muligt at udskrive patienter hurtigere.

Men samtidig har kommunerne undladt at opruste i hjemmeplejen og på plejehjem. Af den grund ligger der på nogle hospitaler et meget stort – og stigende – antal ældre, færdigbehandlede patienter, som venter på en plejehjemsplads, eller på at hjemmeplejen kommer på plads. Dette medvirker også til overbelægning på medicinske afdelinger, mener regionerne og ministeren.

»Visse kommuner er for dårlige til at hjemtage patienter, der er færdigbehandlet. Vi kan i hvert fald se, at man nogle steder – især i hovedstadsområdet – har mange patienter, som blot ligger og venter på at komme hjem. Det er komplet uforståeligt,« siger sundhedsminister Sophie Løhde.

Ministeren bebuder en plan for det »nære og sammenhængende sundhedsvæsen«. Målet er at få skabt en bedre sammenhæng i indsatsen på tværs af regioner, kommuner og de praktiserende læger.

Berlingske erfarer i den forbindelse, at den takst, som kommunerne betaler for at have færdigbehandlede patienter indlagt – cirka 2.000 kr. om dagen – vil blive sat kraftigt i vejret for at anspore langsomme kommuner til hurtigt at få plads til flere ældre på plejehjem og i hjemmeplejen.

»Svækkede ældre skal ikke ende som svingdørspatienter, der igen og igen bliver indlagt på sygehusene,« siger Sophie Løhde.

»Svage borgere har bedst af at være hjemme«

I kommunerne ser man lidt anderledes på situationen. Her fremhæver man, at sygehusene udskriver patienterne stadig hurtigere og tilmed har lukket senge på de medicinske afdelinger i et hastigere tempo end forventet. Det er en udvikling, som presser kommunerne, lyder det fra Kommunernes Landsforening.

Derfor taler landets kommuner nu om behovet for et markant gearskifte på sundhedsområdet, og om hvordan der er behov for yderligere investeringer og udbygning af det nære sundhedsvæsen.

»Det er også i kommunernes interesse at få løst denne udfordring. For det gavner alle – både patienter og samfundet. Mange af de borgere, vi taler om, har bedre af at være hjemme, når først diagnosen er stillet, og behandlingen er sat i gang,« siger formanden for KLs social-og sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S),