Minister skal forklare sig i sag om bagmandspolitiet

Justitsministeren må forklare, hvorfor bagmandspolitiet ikke har rejst straffesager mod nogle af de bankbosser, der er ansvarlige for bankkrak under finanskrisen, lyder det fra Folketingets Retsudvalg.

Justitsminister Karen Hækkerup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Emilie Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folketingets Retsudvalg ønsker en forklaring fra justitsminister Karen Hækkerup (S) i kølvandet på Finanstilsynets kritik af bagmandspolitiets håndtering af de retsopgør, der har været efter finanskrisen.

En kritik, der kom frem, i en hidtil hemmelig rapport fra Finanstilsynet, som DR Nyheder har fået aktindsigt i. Rapporten viser, at en lang række bankbosser er ikke blevet stillet ordentligt til ansvar for deres roller under finanskrisen. Faktisk er der aldrig blevet rejst en straffesag mod en bankdirektør eller ledelse, hvis bank er gået konkurs som resultat af uansvarlig bankdrift.

Retsudvalgets formand, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), vil derfor kalde ministeren i samråd om, hvorfor en række af landets bankledelser, der har kørt banker i sænk under finanskrisen, ser ud til at slippe for straf.

»Hvis det er et ressourcespørgsmål, så har jeg en forventning om, at justitsministeren indkalder til en snak omkring det. Så bidrager vi gerne til at finde pengene. For det er vigtigt, at vi tager et opgør med finanskrisens syndere, så vi kan sende et signal om, at det får konsekvenser, hvis man leverer en uansvarlig bankdrift. Det her har påvirket så mange menneskers liv, der er så mange, der er blevet ramt af finanskrisen, derfor skal vi sende et signal ved at holde de ansvarlige til ansvar,« siger hun.

Bagmandspolitiet har prioriteret mindre sager om eksempelvis kursmanipulation frem for store og mere krævende sager, der skulle prøve grænserne i lov om finansiel virksomhed. Den prioritering er møder kritik af Karina Lorentzen Dehnhardt.

»Det er forkert at lade de store og komplekse sager ligge med de helt store fisk, og så bare gå efter de små sager for at booste sagsmængden,« siger hun og understreger, at manglende straf til finanskrisens syndere sender et signal om, at alvorlige forbrydelser kan gå ustraffede hen.

»Det piner mig, at der er en større risiko for at gå fri, hvis man er bankdirektør og står bag økonomiske forbrydelser af en vis kaliber, end hvis man er en simpel indbrudstyv. Det giver sig selv, at det kan man ikke være tilfreds med. Rent politisk har vi ønsket en hårdere kurs over for økonomisk kriminalitet. I denne regerings tid har vi strammet lidt på straffeskruen og givet politiet flere redskaber. Derfor er det bittert, at man ikke har prøvet at stille bare én bankdirektør til regnskab for uansvarlig bankdrift,« siger formanden.

Hun bakkes op af retsudvalgsmedlem Preben Bang Henriksen (V), der også har spørgsmål til ministeren.

»Jeg vil bede om ministeren redegøre for, hvad der er op og ned i den her sag. Om det er forkert prioritering eller decideret manglende ressourcer. Vi må i hvert fald sørge for, at også de tunge og indviklede økonomiske sager bliver behørigt gennemgået. Det kan ikke passe, hvis der ikke er tid til det,« siger Preben Bang Henriksen.