Minister skal forklare forsinket fødevareplan

Sidste års alvorlige sygdomsudbrud i Tyskland, udløst af inficerede spirer, fik Fødevareministeriet til at udarbejde syv tiltag. Kun to anbefalinger er opfyldt indtil nu.

Foto: Asger Ladefoged. Fødevareminister Mette Gjerskov (S).
Læs mere
Fold sammen

46 døde, 3.900 blev alvorligt syge og millarder blev tabt i omsætning for frugt- og grøntavlere samt supermarkeder. Sidste sommers store sygdomsudbrud med VTEC-bakterier i Tyskland havde store omkostninger for både sundhed og økonomi. Mistanken i udbruddet rettede sig i første omgang mod både agurker og tomater, der blev smidt ud i læssevis, men det viste sig senere, at smitten stammede fra inficerede bukkehornsfrø fra Egypten.

Både myndigheder og forskere Europa over blev alarmeret af fødevareskandalen, og herhjemme blev forskere på DTU Fødevareinstituttet sat til at udarbejde en rapport, som kunne danne grundlag for nye initiativer i fødevarekontrollen i forhold til frugt og grønt.

I flere år forud havde forskere diskuteret den stigende tendens med sygdomsudbrud som følge af frugt og grønt, men udbruddet i Tyskland blev den udløsende faktor herhjemme for rapporten:

»Der kan være flere forklaringer på stigningen i antal mennesker, der bliver syge af frugt og grønt. For det første spiser danskerne mere frugt og grønt, og det bliver mindre tilberedt (råkost etc.) som en del af en sundere livsstil. For det andet importerer Danmark flere og flere produkter fra tredjeverdenslande, som ikke altid har samme krav til produktionsforhold og hygiejne som de europæiske lande. Disse forhold gør til sammen, at der er behov for at se nærmere på kontrollen med frugt og grønt, herunder på kravene til virksomhedernes egenkontrol,« lød det fra Fødevarestyrelsen i rapporten, der indeholdt en stribe anbefalinger til at styrke kontrollen.

Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen kogte i december sidste år anbefalingerne ned til syv konkrete tiltag, som blev forelagt Folketingets Fødevareudvalg. Flere af dem skulle være trådt i kraft i første halvdel af 2012. Men fire af de syv anbefalinger er forsinkede, to anbefalinger er opfyldt, mens en anbefaling endnu er uafklaret.

At tiltagene ikke blev gennemført hurtigt, undrer kvalitetchef Karin Frøidt fra supermarkedskæden Coop, der som importør påvirkes af de nye tiltag, og derfor har afventet dem.

»Myndighederne har haft meget travlt de sidste to uger, men før det har vi intet hørt om mange af de her initiativer. Sidste år ovenpå VTEC-sagen i Tyskland var både myndighederne og DTU ellers indstillet på, at det skulle gå meget stærkt, og det gik også hurtigt med at få lavet anbefalingerne dengang, men effektueringen har så taget meget lang tid,« siger Karin Frøidt, der ellers roser anbefalingerne:

»Jeg synes, at det er vigtige anbefalinger, for der er rigtig mange producenter og importører, som har brug for faglig hjælp til det her. Redegørelsen fra sidste år var relativ konkret og klar til at gå i gang med. Det er ikke nogen komplicerede regler, og det er ærgerligt, at man ikke fik gjort det færdigt i en løbende proces,« siger Karin Frøidt.

Ordførere vil høre nærmere

På Christiansborg står samtlige partier bag Fødevareforlig 2.0 fra 2010, og i forligskredsen lyder der nu kritik af forsinkelserne:

»Jeg skal have taget det her op med ministeren, når jeg møder hende næste gang. For der er ikke sket nok for at sikre, at de her ting er kommet igennem til tiden. Vi er nødt til få nogle forsikringer for, at tingene fremover faktisk bliver til virkelighed i første halvår af 2012, når det er aftalt, og ikke henne i uge 40 eller 42,« siger formanden for Folketingets Fødevareudvalg, René Christensen (DF).

Enhedslistens fødevareordfører Per Clausen vil bede ministeren om en redegørelse for, om de forskellige initiativer nu bliver til noget:

»Vi skal have et samlet overblik over det her, for det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at indsatsen bliver forsinket. Vi kan se, at det kan have alvorlige konsekvenser, når tingene ikke bliver gennemført til tiden. Der kan selvfølgelig ske forsinkelser, men det er klart, at når man aftaler med partierne i forligskredsen, at de her ting vil ske, så skal det også ske til den tid, som er aftalt,« siger han.

Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen savner en konklusion på, hvornår tiltagene er endeligt gennemført:

»Der er ikke sat nogen afsluttende datoer på tingene. Jeg har allerede indkaldt fødevareministeren i samråd med baggrund i, at flere tusinde danskere er blevet syge af at spise importeret frugt og grønt. Vi skal kunne vide os sikre på, at vi ikke bliver syge af at spise importeret frugt og grønt,« siger Erling Bonnesen.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) afviser kritikken af, at man alt for sent er gået i gang med at udrulle tiltagene fra december 2011:

»Vi gik i gang med det samme, så de vigtigste forslag kunne sendes i høring i starten af det nye år. Det var for eksempel forslaget om frosne hindbær, som var det, der var mest akut på det tidspunkt. Desuden anbefalede vi allerede på det tidspunkt, at varmebehandle frosne hindbær, selv om det ikke var et lovkrav endnu. Initiativerne har virket, og det kan vi jo kun glæde os over,« skriver ministeren i et skriftligt svar til Berlingske og tilføjer:

»Fødevarestyrelsen har givet nogle solide forklaringer på, hvordan de har gennemført beslutningerne. Jeg er glad for, at vi i løbet af i år får seks nye tiltag, der gør det mere sikkert for danskerne at spise frugt og grønt.«