Sager, hvor en borger anses for at have fået dansk statsborgerskab ved en fejl, sættes i bero.
Det fremgår af en orientering fra udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) til Folketinget.
Det sker efter en dom i Højesteret i sidste uge. Her afgjorde retten, at myndighederne handlede korrekt, da de i 2017 bestemte, at en mand og hans søn ikke er og aldrig har været danske statsborgere.
De to blev ellers tidligere anset for at være danske statsborgere. Helt tilbage i 1980 udstedte Indenrigsministeriet et indfødsretsbevis til faren.
Men 37 år senere trak myndighederne i bremsen. I 2017 omgjorde Udlændinge- og Integrationsministeriet den tidligere afgørelse.
Og den kovending blev blåstemplet af den øverste retsinstans.
Det blev blandt andet lagt til grund i både faren og sønnens tilfælde, at "ministeriets afgørelse kun havde haft begrænsede konsekvenser". Faren har boet i Egypten siden starten af 1980'erne, og sønnen var første gang i Danmark, da han var 19 år.
Men ifølge Politiken fastslog Højesteret samtidig, at "en borger, der i god tro har fået tildelt dansk statsborgerskab, og som har haft dette igennem lang tid og indrettet sin tilværelse efter det, kan bevare sit statsborgerskab, også selv om myndighederne senere skulle opdage, at der blev begået en fejl, da statsborgerskabet blev tildelt".
Det er en anden vurdering af reglerne i Grundloven end ministeriets hidtidige og langvarige opfattelse af paragraf 44 stk. 1.
Derfor sættes sagerne nu i bero, mens betydningen af dommen undersøges.
- Udlændinge- og Integrationsministeriet er derfor nu i gang med at vurdere rækkevidden af dommen, og hvordan denne bør håndteres, lyder det i orienteringen.
Ministeriet bemærker også, at Højesteret skal behandle en lignende sag i slutningen af september, hvor dommen forventes i starten af oktober.
- Der verserer derudover seks sager ved domstolene, som afventer udfaldet afHøjesterets afgørelse i oktober 2025, lyder det videre.
/ritzau/