Minister sætter prop i vejfidus

Et flertal i Folketinget er klar med et lynindgreb, som skal forhindre, at kommunerne privatiserer op imod 500 kilometer villaveje og tørrer regningen af på borgerne.

Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskere i stort tal slipper sandsynligvis for at blive de ulykkelige ejere af hullede og nedslidte kommuneveje, som vil koste dem mellem 1.000 og 4.000 kr. at få istandsat. Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) er på vej med et lynindgreb, som skal træde i kraft fra nytår og forhindre, at adskillige kommuner overalt i landet kommer igennem med anslået at privatisere sammenlagt 400-500 kilometer kommunale villaveje og stille dyre krav om vedligeholdelse til beboerne.

Indgrebet, der på forhånd støttes af et flertal i Folketinget, kommer, efter at et stort antal kommuner har gjort nedklassificering af kommuneveje til private fællesveje til den store sparefidus på næste års budgetter på trods af, at en privatisering allerede i dag kun må gennemføres ud fra trafikale hensyn.

Ifølge en kommende lovændring vil det fremover blive et krav, at kun veje, der er nyrenoverede og i tip-top stand kan overdrages til private. Samtidig skal en nedklassificering varsles fire år inden, overdragelsen skal finde sted, så der altid skal afholdes kommunalvalg i perioden. Og som en særlig overgangsordning vil alle kommuneveje, som endnu ikke er blevet fysisk overdraget til private ejere via et personligt brev, blive omfattet af de nye bestemmelser. Det sidste sker for at forpurre så mange som muligt af de budgetbeslutninger, der nok er vedtaget, men endnu ikke effektueret.

»Siden jeg hørte om det her, har jeg forberedt et lov­indgreb, for jeg synes, det er en urimelig måde at behandle folk på. De har betalt skat i årevis og får så pludselig overdraget ansvaret for en vej. Derfor vil jeg sikre, at vejoverdragelser fremover kun kan ske på en anstændig måde. Hvis en vej skal overdrages, skal den være i en stand, som er nøje fastlagt via en protokol i loven. Og hvis borgerne ikke mener, tingene er i orden, skal de kunne klage til Vejdirektoratet. I dag er der slet ikke klageadgang,« siger Hans Chr. Schmidt.

Kommuner protesterer

Den konservative trafikordfører Henriette Kjær er tilfreds med, at ministeren reagerer så prompte, efter at både hun og Venstres trafikordfører har råbt vagt i gevær.

»Vi har fået rigtig mange henvendelser fra folk, som står i en urimelig situation, fordi de ikke har en chance for at sige nej, når de får overdraget en vej og bliver pålagt store ekstraudgifter. Derfor glæder det mig, at transportministeren får sat en stopper for det cirkus,« siger hun.

Også Dansk Folkeparti bakker ifølge trafikordfører Kim Christiansen fuldt og helt op om lynindgrebet. »Vi er nødt til at sætte en prop i de ekstraskatter, som kommunerne udskriver på den her måde. Jeg ville også gerne se kommunernes reaktion, hvis vi nedklassificerede statsveje og overdrog dem i dårlig stand til kommunerne, uden at der fulgte penge med,« siger Kim Christiansen.

Formanden for kommunernes teknik- og miljøudvalg, Martin Damm (V), siger, at kommunerne angiveligt vil protestere over dele af loven i høringsfasen.

»Hvis der allerede er indgået aftaler om omklassificering af veje og vedtaget budgetter, er det ejendommeligt at lave noget, der kan virke med tilbagevirkende kraft. Og hvis man fra nationalt hold har ønske om noget, der indskrænker kommunernes muligheder på et område, skal staten ifølge en fast aftale med kommunerne betale kompensation. Og det vil også ske i denne her sag.«

Har du forståelse for, at Folketinget griber ind over for kommunerne?

»Ja, det har de jo ret til, hvis de ønsker det,« siger Martin Damm.