Minister sår tvivl om DFs finansiering af velfærdsmilliarder

Det ser ikke ud til, at Dansk Folkeparti har finansieringen på plads i partiets økonomiske 2020-plan, lyder skønnet fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Det glæder erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), at Dansk Folkeparti endelig har fremlagt en langsigtet, økonomisk plan.

Men vi har til gode at se, om finansieringen er på plads, lyder ministerens dom over den 2020-plan, Dansk Folkeparti præsenterede mandag aften, og som skal afsætte 63,9 milliarder kroner til velfærd frem mod 2020.

»Jeg synes, det er glædeligt, at Dansk Folkeparti for første gang nu har fremlagt, hvordan de vil finansiere deres politik. Det gør, at vi nu kan gå det efter og se, om løfterne nu også kan holde,« siger Henrik Sass Larsen til Berlingske Nyhedsbureau.

Regeringen præsenterede kort før valgudskrivelsen i forrige uge sit eget velfærdsudspil, der skal øremærke i alt 39 milliarder kroner til blandt andet sundhed, ældre og uddannelse over de kommende år. Det er godt 25 milliarder kroner mindre, end Dansk Folkeparti vil afsætte, og formand Kristian Thulesen Dahl (DF) siger ifølge DR Nyheder, at hans parti med sit nye udspil »gør det fuldstændig klart, at vi har flere penge end Socialdemokraterne frem mod 2020 til bedre velfærd«.

Men Henrik Sass Larsen fastholder, at regeringens velfærdsudspil efter hans opfattelse vil være rigeligt dækkende.

»De 39 milliarder kroner, vi har fundet, er, hvad vi synes, er et ansvarligt niveau. Vi mener, vi har lagt os på et fornuftigt niveau og et godt niveau på velfærden,« siger han.

Men udspillet har alligevel fået Socialdemokraterne til at kigge både selve planen og de forslag, Dansk Folkeparti fremsætter i sine valgpjecer og i sit valgprogram, igennem for at regne ud, om finansieringen på plads. Og set med socialdemokratiske øjne er det ikke sikkert, at pengene passer.

»De hævder at have omkring 60 milliarder kroner til rådighed over en femårig periode. Når jeg så regner igennem, hvad alle deres løfter i den her valgkamp koster, så er mit umiddelbare skøn, at de altså er nødt til at rense ud i 75 procent af de løfter, de har givet,« siger Henrik Sass Larsen.

Mens Socialdemokraterne har kigget alle Dansk Folkepartis forslag igennem, har tænketanken Kraka regnet på finansieringen af selve 2020-planen. Og herfra lyder meldingen, at der er styr på økonomien.

»Tilsyneladende er finansieringen faktisk på plads. De (Dansk Folkeparti, red.) bruger et økonomisk råderum, som regeringen også bruger, og henter 39 milliarder over fem år. Så vil man reducere selskabsskattesatsen, udviklingsbistanden og udgifterne til asylpolitikken. Alt i alt er det realistisk, at man når op på de her små 64 milliarder af den vej,« siger tænketankens vicedirektør, Jens Hauch, til DR Nyheder.

Dansk Folkeparti vil blandt andet finansiere sin plan gennem en planlagt vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent - det giver et råderum på 39 milliarder kroner, som matcher det beløb, regeringen vil afsætte til velfærd. Derudover vil partiet finde pengene til 2020-planen ved at fastfryse selskabsskatten fra næste år, ved at skære på ulandsbistanden og ved at omlægge asylpolitikken.