Minister om udlændingestramning: »Det har vi simpelthen ikke råd til i Danmark«

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) kritiserer et politisk flertal, der ifølge regeringen vil gøre det sværere for udlændinge at få arbejde i Danmark. »Hysterisk,« lyder svaret fra Dansk Folkeparti.

Forsker Paulo Vital fra Portugal udøver kemiske forsøg og arbejder med molekyler i de helt tidlige stadier hos Lundbeck i Valby. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Danmark har ikke oplevet reel økonomisk fremgang i næsten ti år, og nu er et alternativt politisk flertal medvirkende til at skubbe arbejdspladser til udlandet og skubbe væksten endnu længere ud i fremtiden.

Så kontant lyder den opsigtsvækkende advarsel fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) mod et forslag om at hæve beløbsgrænsen for udlændinge uden for EU, der ønsker at arbejde i Danmark.

»Hvis man begrænser virksomhedernes mulighed for at få de medarbejdere, som man har brug for til at opretholde produktionen, så koster det umiddelbart ordrer, og det koster beskæftigelse, og det hæmmer i sidste ende væksten. Det har vi simpelthen ikke råd til i Danmark. Derfor er jeg bekymret, når et flertal øjensynligt er på vej til at hæve adgangslønnen for folk på beløbsordningen,« siger beskæftigelsesministeren.

Den prekære situation er opstået, fordi Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF er på vej til at danne et flertal uden om regeringen med forslaget om at ændre i den såkaldte beløbsordning, der reelt kan betrages som en udlændingestramning, som regeringen er imod. Lovforslaget blev førstebehandlet i Folketingssalen i torsdags.

Beløbsordningen skal tilgodese udlændinge, som kommer til Danmark fra lande uden for EU, og som kan fremvise en ansættelseskontrakt og derved få arbejde og opholdstilladelse.

Forslaget fra de tre partier – der tilsammen lige akkurat kan samle et flertal – vil hæve beløbsgrænsen, så udlændinge fremover skal tjene 25.000 kr. mere om året end i dag for at få adgang til landet via ordningen. Det er en stigning til 400.000 kr.

IT- og dataudviklere efterspørges

I en tid med lav ledighed og begyndende flaskehalse på det danske arbejdsmarked er det imidlertid den helt forkerte vej at gå, mener beskæftigelsesministeren.

»Jeg vil gerne angribe selve tænkningen bag forslaget. For vejen til at sikre vækst i Danmark er, at vi sikrer, at virksomheder overalt i Danmark hurtigt og effektiv kan få besat de job, de har behov for at besætte. Som udgangspunkt med den arbejdskraft, der er lokalt, dernæst med europæisk arbejdskraft og dernæst med arbejdskraft fra tredjeverdenslande. Men man bør ikke begrænse den sidste mulighed, når ordningen fungerer sundt. Vi får altså ikke flere danskere i beskæftigelse ved at blokere for, at virksomhederne kan få højt kvalificeret arbejdskraft ind i bestemte typer job, som de ikke kan få besat med dansk arbejdskraft,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Han anfører, at de pågældende typisk bliver ansat »i den øvre del af overenskomstområdet eller på individuelle kontrakter«, og han køber derfor ikke argumentet fra oppositionen om, at en højere beløbsgrænse skal modvirke løndumping.

Neergaard Larsen påpeger desuden, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter i forbindelse med trepartsforhandlingerne bl.a. har sikret, at man frem over hurtigere kan afdække virksomhedernes behov og matche dem med ledige danskeres kompetencer. Hovedparten af de udlændinge, der arbejder i Danmark på beløbsordningen, er specialister eller faglærte, og mange af dem inden for IT- og dataudvikling samt forskningsrelateret arbejde. Ifølge Beskæftigelsesministeriet har omkring 5.500 personer arbejdet på ordningen i det forgangne år, og ændringen i beløbsgrænsen på de 25.000 kr. vil ramme tæt på ti procent af dem.

»Man skal være opmærksom på, at det ikke er problematiske personer eller personer, som bare kan erstattes med dansk arbejdskraft, for så havde de ikke været her. Det er unikke job, man i fremtiden ikke vil være i stand til at besætte i en situation, hvor virksomhederne påviseligt har brug for de pågældende kompetencer og ikke er i stand til at afdække kompetencerne på anden måde. Det finder jeg problematisk,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Forud for folketingsvalget sidste sommer stod Venstre imidlertid bag et forslag, der også havde til formål at hæve beløbsgrænsen.

I har tidligere selv anbefalet at ændre grænsen. Så hvad er forskellen?

»Jamen, forskellen er, at vi er blevet overhalet af et forslag fra oppositionen, der er unuanceret. Dét, der lå i Venstres forslag, var en nuancering af grænsen, så man havde fokus på dem, der kan og vil,« siger Jørn Neergaard Larsen med henvisning til, at Venstre foreslog, at beløbsgrænsen generelt skulle være på 400.000 kr. For personer fra lande, der økonomisk og kulturelt minder om Danmark, skulle grænsen kun være på 215.000 kr.

Hård kritik fra erhvervslivet

Det nuværende forslag fra DF, S og SF har fået hård kritik fra erhvervslivet. På Christiansborg har bl.a. også de Radikale givet det en kølig modtagelse.

Hos Dansk Industri forudser direktør Karsten Dybvad, at lovforslaget kan betyde, at ordrer og i sidste ende virksomheder forsvinder til udlandet. DI anbefaler, at beløbsgrænsen sættes ned til 325.000 kr. om året.

»Når danske virksomheder får en ordre og skal bruge en medarbejder til at udføre ordren, og man ikke kan få den medarbejder, så kan man ikke udføre ordren. Det er logisk. Så kan man tabe ordren til en udenlandsk konkurrent, eller man kan lægge produktionen i et andet land. Kan vi ikke tiltrække de rigtige, så får vi svært ved at skabe vækst og holde vores velstandsniveau,« siger Karsten Dybvad.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Ifølge DI kommer medarbejdere på beløbsordningen hovedsagligt fra Kina, Indien og USA.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, der står bag forslaget, finder justeringen helt rimelig.

»Det er et uklædeligt forsøgt på fra regeringens side at spænde ben for et lovforslag, som handler om at modernisere en eksisterende ordning forstået på den måde, at beløbsgrænsen på 375.000 kroner ikke er blevet reguleret i takt med lønudviklingen og derfor løbende er blevet udhulet. Det må være fair at sige, at når vi taler om højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, så skal man tjene 400.000 kroner om året,« siger han.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Martin Henriksen finder beskæftigelsesministerens udmelding »hysterisk«.

»Jeg synes ærlig talt, det er hysterisk at tale om, at vi kommer til at miste ordrer på det her. Hvis virksomhederne ikke kan finde en specialist i Danmark, så bor der jo trods alt cirka 500 millioner i EU, så kunne man nok forestille sig, at der var en specialist eller to. Jeg tror, det handler om, at regeringen er ked af at være på vej i mindretal,« siger han.

SFs integrationsordfører, Jacob Mark, vil ikke kalde advarslen fra regeringen hysterisk, men påpeger, at »det aldrig har været Venstres politik at modvirke social dumping«.

»Vi frygter, at de mennesker, som kommer til Danmark på beløbsordningen, presser de danskere, som i forvejen har svært ved at finde et arbejde, så for os er det her en kamp for at modvirke løntrykkeri,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokraternes ordfører på lovforslaget , Dan Jørgensen.