Minister og elever: Der er gået valgkamp i karaktererne

Både undervisningsminister Christine Antorini og gymnasieeleverne ærgrer sig over, at forhandlinger om en ny gymnasiereform er brudt sammen.

Foto: Scanpix. Undervisningsminister Christine Antorini og formanden for Gymnasieeleverne, Mathilde Vinther
Læs mere
Fold sammen

Der gik kun fire minutter, så var forhandlingerne om en kommende gymnasiereform brudt sammen. Onsdag mødtes undervisningsminister Christine Antorini (S) og forligsparterne for ottende gang, men der gik ikke lang tid, før parterne måtte give op.

Stridens kerne er - som det har været igennem alle forhandlingerne - uenigheden om adgangskrav til gymnasiet.

»Det er virkelig ærgerligt. Vi var på lange stræk enige om indholdet, men man må bare sige, at der er gået valgkamp i karaktererne. De borgerlige partier ønskede et adgangskrav på mindst 4 og op til 7, og det får altså dramatiske konsekvenser for uddannelsesdanmark,« siger undervisningsminister Christine Antorini.

Både Venstre og de Konservative har stået fast på, at de ønsker et karakterkrav på mellem 4 og 7, mens regeringen har spillet ud med et krav på 02. Og selv om partierne blandt andet godt kunne blive enige om at slanke gymnasiernes studieretninger - antallet skal reduceres, og de skal gøres mere enkle, mener partierne - var det altså ikke nok til at blive enige.

Før påske foreslog regeringen derfor at tage adgangskravene helt ud af forhandlingerne, så man kunne lave en aftale om alle andre dele i reformen, men det afviste blå blok og SF. Og det ærgrer Christine Antorini.

»Jeg synes, at eleverne lidt er blevet gjort til gidsler i en karakterdiskussion, som man bare må sige ikke er til gavn for eleverne. Når vi havde foreslået at tage karaktererne ud, er det, fordi vi er optaget af, hvordan vi får et godt indhold i fremtidens gymnasium,« siger hun og kalder det »helt usædvanligt«, at parterne ikke kan lave et forlig, når de langt hen ad vejen »er enige om indholdet«.

Hun afviser, at regeringen kunne være gået med på et adgangskrav på 4, fordi det ville afskære alt for mange elever, der »vitterligt godt kunne få en god gymnasial uddannelse«.

Også hos gymnasieeleverne mener man, at der er gået valgkamp i reformen. Her siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Mathilde Vinther, at det er »uacceptabelt«, at forhandlingerne går i hårdknude op til et folketingsvalg.

»Jeg synes, det er useriøst, at der går valgkamp i en reform, der handler om vores fælles uddannelsessystem. Og i øvrigt om så tåbeligt et emne som karakterkrav, der ingenting har med kvaliteten af vores uddannelser at gøre,« siger elevernes formand.

Den seneste gymnasiereform, som trådte i kraft i 2005, var et forlig mellem SF, Socialdemokraterne, de Radikale, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, og derfor skal de partier blive enige, før der kan ændres på forliget. Det bliver nu tidligst på den anden side af det kommende folketingsvalg.