Minister kritiseres for at mislede om Venstres guldæg

Skatteminister Benny Engelbrecht kritiseres af politiske modstandere for at snyde på vægten, når han præsenterer konklusionerne i en central regeringsrapport om det omstridte håndværkerfradrag. Flere forskere bakker op.

»Den her analyse har jeg jo ikke bestilt. Det har Skatteministeriet tilbage i november. Og det er helt naturligt, når håndværkerfradraget har fungeret i to år,« siger Benny Engelbrecht. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Klokken nærmer sig 22.30 torsdag den 14. maj. Skatteminister Benny Engelbrecht (S) sætter sig med ro i sindet til rette i stolen i DR2 Deadline-studiet på Emil Holms Kanal i København. Aftenens tema er den omstridte boligjob-ordning – eller håndværkerfradraget, som det også kaldes.

Et tema, der forventes at blive et af de mest betændte i den kommende valgkamp, hvor Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har sat alt ind på at genindføre den populære skatterabat, mens statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kategorisk har afvist at forlænge den.

Skatteministeren havde to dage forinden modtaget en analyse af ordningen bestilt og betalt af hans eget ministerium. Rapporten forventes at få stor betydning i en kommende valgkamp, for den bakker – ifølge ministeren – op om regeringens politik om at skrotte håndværkerfradraget­.

»Analysen bekræfter mig i, at regeringen så rigtigt, da vi ikke forlængede ordningen,« lød budskabet fra ministeren i en pressemeddelelse, hvor han også gør det klart, at ordningen kun har en »begrænset« effekt på bekæmpelsen af sort arbejde.

Et skrækscenarie for Lars Løkke Rasmussen, der for få uger siden satte sin stats­ministerpost ind på en genindførelse af ordningen­, fordi den ifølge Venstres formand blandt andet er med til at farve sort arbejde hvidt.

Men konklusionerne i skatteministerens rapport taler øjensynligt deres eget tydelige sprog: Boligjob-ordningen begrænser kun sort arbejde med »fem procent«, som det fremgår af det faktaark, som Skatte­ministeriet har lagt ud på sin hjemmeside.

Et budskab, som skatteminister Benny Engelbrecht får lejlighed til at slå fast med syvtommersøm den torsdag aften på DR2:

»Det (effekten på sort arbejde, red.) er fem procent samlet set. Det er en ekstrem dyr måde at bekæmpe sort arbejde på. Det er en meget, meget dyr måde at gøre det på,« sagde ministeren.

Overfortolkning og misvisende

Men læser man det datagrundlag igennem, som ministerens analyse bygger på, tegner der sig et anderledes billede af håndværkerfradragets effekt på sort arbejde. I regeringens analyse står der eksempelvis, at knap én ud af tre – hvis de skulle bruge boligjob-ordningen i fremtiden – ville gøre det for at få lavet hvidt arbejde frem for sort. Men den konklusion har skatteministeren ikke med i sin udlægning.

Berlingske har forelagt analysen for økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen. Direkte adspurgt til skatteministeren udlægning af analysens resultater svarer han:

»Det er ikke en retvisende måde at gøre det på. Blandt dem, som benytter boligjob-ordningen og benytter sig af sort arbejde, siger langt flere, at det er med til at begrænse brugen af sort arbejde,« siger Bo Sandemann.

Skatteministerens udlægning er ikke en direkte løgn, men den tegner et misvisende billede af det populære fradrags effekt på bekæmpelsen af sort arbejde. For når Benny Engelbrecht henviser til, at håndværkerfradraget kun har en effekt på sort arbejde svarende til fem pct. af dem, der bruger fradraget, regner han alle dem med, som aldrig har købt sort arbejde. Tager man dem ud af regnestykket er billedet markant anderledes.

I kapitel seks i regeringens analyse svarer flere end halvdelen – 57 pct. – af dem, der rent faktisk har fået lavet sort arbejde, at de vil købe mindre sort og mere hvidt, hvis man holder fast i det omstridte fradrag. På side 27 svarer knap hver fjerde, at de har brugt bolig­job-ordningen, fordi det derfor bedre kan betale sig at få renoveret sit hus hvidt frem for sort.

Det ved skatteminister Benny Engelbrecht godt – og det ved Skatteministeriets embedsmænd også. Men det fortæller de ikke de borgere og politikere, der alene læser ministeriets udlægning af analysen.

Lektor og Ph.d. ved økonomisk institut på CBS Birthe Larsen er ligeledes skeptisk.

»Hvis man vil konkludere på effekten af bekæmpelse af sort arbejde, så er det dem, der overvejer eller får foretaget sort arbejde, man må vurdere ud fra. Det er en vigtig pointe,« siger hun.

Birthe Larsen hæfter sig ved, at »synet på sort arbejde« kan have ændret sig over tid som følge af ordningen.

»Højst sandsynligt er den gruppe, som ønsker at få udført sort arbejde blevet mindre, hvilket får den samlede andel af dem, der med en ny ordning svarer, at de i fremtiden vil mindske deres køb af sort arbejde, til at stige,« siger Birthe Larsen, der mener, at den samlede effekt nok snarere ligger mellem de 5 pct. ministeren hæfter sig ved og de 57 pct. som nævnes i analysen.   

Også professor ved Roskilde Universitet Bent Greve langer ud efter ministerens behandling af analysen.

»Hvis en studerende gengav de konklusioner for mig, som ministeren gør her, så ville jeg sige, at man burde gå tallene grundigere igennem og se, om ikke der var andre argumenter, der trækker i den anden retning,« siger Bent Greve.

Politik forklædt som statistik

Enhver politiker kan bedst lide de statistikker, de selv har manipuleret. Ordene stammer fra Storbritanniens tidligere premierminister Winston Churchill. Eksemplet er karikeret, og de færreste ministre på Slotsholmen tør næppe erklære sig enig.

Ifølge lektor ved Roskilde Universitet, Birgitte Poulsen, der forsker i embedsmænds rådgivning af ministre, er en af de vigtigste opgaver at hjælpe en minister til at få gennemført­ sin politik.

»Hvis man bliver bedt om at slibe tal og statistikker til, så det ligner, at ministeren har sit på det rene, så har de faktisk pligt til at gøre det, så længe de ikke viderebringer en direkte løgn,« forklarer Birgitte Poulsen.

Hun taler videre om embedsmændenes pligt til at opretholde et vist fagligt niveau og deres rolle som livredder, når en minister bevæger sig ud på for dybt vand. Om hvordan eksemplet med boligjob-ordningen ikke er enestående, men snarere må betragtes som en udbredt disciplin blandt top­embedsmænd på Slotsholmen, der går ud på at slibe beregninger til, så de passer til skiftende ministres argumenter.

Under SR-regeringens forhandlinger om et nyt ejendomsvurderingssystem kunne skatteminister Benny Engelbrecht forklare Venstre, at det ville koste staten 15,6 milliarder kroner i sagsbehandling, hvis man åbnende for klageadgangen, som flere borgerlige partier krævede. Et astronomisk beløb, som lukkede debatten hurtigt, indtil det i Berlingske kom frem, at de forventede 850.000 klager var beregnet ud fra blot 140 personers svar i en rundspørge blandt i alt 530 boligejere.

Og der er flere eksempler. Venstres chefstrateg, Claus Hjort Frederiksen, kunne i sin tid som beskæftigelsesminister pludselig konkludere, at kommunerne var bedre til at få personer i arbejde end Arbejds­formidlingen. En helt central konklusion for en VK-regering, der havde som ambition at flytte beskæftigelsesindsatsen over på kommunale hænder. Senere kom det dog frem, at ministeriets beregninger slet ikke kunne buges til at konkludere, at det var tilfældet.

Og da den tidligere SF-skatteminister Holger K. Nielsen i 2013 med kammer­advokatens ord kunne konstatere, at Skats ejendomsvurderinger ikke var ulovlige, som Rigsrevisionen ellers havde påstået, glemte man at fortælle, at man bevidst havde bedt kammeradvokaten om kun at undersøge de lovlige vurderinger og ikke de ulovlige.

I ingen af tilfældene har ministre eller embedsmænd viderebragt løgne, men samtidig heller ikke gengivet hele sandheden.

Professor ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter forklarer, at situationen med boligjob-ordningen illustrerer et ulige magtforhold mellem regeringspartier og oppositions­partier i dansk politik.

»Man kan sige, at det her eksempel endnu en gang viser, at det er en meget stor fordel at være i regering, fordi man jo netop har embedsapparatet, der kan lave undersøgelser, og man kan få embedsmænd til at skære det til, så det taler til ens egen fordel,« siger Jens Elo Rytter.

Mangel på tillid

Berlingske kunne i februar fortælle, hvordan flere medlemmer af Folketinget krævede, at juridiske vurderinger og økonomiske beregninger fra landets ministerier fremover burde testes hos uvildige eksperter. Folketingets formand, Mogens Lykketoft, mener ikke, at det løser det problem, man står over for her.

»Det vigtigste for alle i den her diskussion er at holde sig klart, at statistik kan bruges på mange måder og tolkes på mange måder. Jeg tror altid, at alle politiske afskygninger har brugt den del af materialet, som de finder bedst. Det er ikke altid forkert, men det er nødvendigt med en kritisk sans,« siger Mogens Lykketoft.

De seneste seks måneder har der været heftig debat på Christiansborg, efter at en række embedsmænd har aflyst aftalte møder med Folketingets medlemmer. I flere tilfælde fordi man ikke mente, at embedsmænd burde mødes med folketings­medlemmer, uden ministeren var til stede.

Et stort problem fordi en bedre kontakt mellem Folketinget og embedsmænd kunne højne tilliden i en tid, hvor skiftende regeringer »desværre« i højere grad end tidligere benytter sig af den politiske vinkelsliber, når de leverer undersøgelser til Folketinget, forklarer næstformand i Folketingets præsidium Bertel Haarder (V).

»Hvis vi skal bekæmpe det her problem, så er vi nødt til at indføre en praksis, hvor menige folketingsmedlemmer i højere grad end i dag kan få lov til at kontakte menige embedsmænd. Det kan man stort set ikke i dag. Al kontakt skal gå gennem ministeren. Det er uholdbart,« siger Bertel Haarder.

»Jeg har selv været dybt fortvivlet over regeringens gentagelse af, at et udgiftsstop fører til 33.000 afskedigelser. Det betragter jeg som ren manipulation foretaget i Finansministeriet. Det, synes jeg, er det groveste eksempel,« siger Bertel Haarder, der samtidig erkender, at VK-regeringen har brugt lignende­ metoder.

Kritik fra V og SF

På Christiansborg langer Venstre og SF hårdt ud efter skatteministeren, som ifølge de to partier misbruger data.

»Der er jo ingen tvivl om, at det her har været rent bestillingsarbejde. Og når vi nu kan se, at man tilmed forsøger at sløre eller i hvert fald gemme konklusioner væk, der taler imod regeringens politik, så er det meget betænkeligt,« forklarer SFs finans­ordfører, Jonas Dahl, der bakkes op af Venstres skatteordfører, Torsten Schack.

»Det er under lavmålet. Det er at bedrive vold på tal og statistik. Det kan jeg simpelthen ikke have tillid til,« siger Torsten Schack.

Skatteminister Benny Engelbrecht afviser den konkrete kritik.

Benny Engelbrecht, holder du fast i, at der er tale om en begrænset effekt på bekæmpelse­ sort arbejde?

»Set i betragtning af den diskussion, der har været, så synes jeg, at det er helt fair, at sige – og det anerkender vi – at der er en effekt i forhold til sort arbejde. Så kan man altid diskutere om den er stor eller lille. Det, jeg hæfter mig ved, er, at det er en meget dyr måde at bekæmpe sort arbejde på,« siger Benny Engelbrecht, der afviser, at der er tale om bestillingsarbejde.

»Den her analyse har jeg jo ikke bestilt. Det har Skatteministeriet tilbage i november. Og det er helt naturligt, når håndværkerfradraget har fungeret i to år,« siger han.

Direkte adspurgt om skatteministeren mener, at det er mange eller få, når 57 pct. af dem, der får lavet sort arbejde, svarer, at de med en boligjob-ordning vil få lavet mindre sort arbejde, svarer han:

»Jeg er nødt til at se på hovedkonklusionerne. De tabeller, du henviser til, er mellemregninger. Det er det, som er det afgørende. Når jeg læser rapporten, er det få i forhold til alle, der anvender den. Og når man har få ud af en samlet flok, og at af de få, er der mange, der siger noget, så er det jo ikke sådan, at det samlet set giver mange«.