Minister hælder 700 millioner kroner i landets vandløb

Et trecifret millionbeløb skal forbedre kilometervis af danske vandløb. Ifølge Venstre er planen alt for ambitiøs, mens Danmarks Naturfredningsforening mener, at pengene slet ikke rækker.

Miljøet i de danske vandløb er langt fra optimalt, og derfor har miljøminister Kirsten Brosbøl (S) mandag præsenteret en ramme på små 700 millioner kroner, som skal forbedre forholdene i kilometervis af åer og bække landet over.

»Vi vil have, at vores vandløb skal være levende, vores søer skal være rene, og vores kyster skal være klare og indbydende,« erklærer miljøministeren.

I alt bliver der afsat 696 millioner kroner, men først senere på året bliver det besluttet, hvordan pengene skal fordeles.

Årsagen er, at man fra politisk hold har besluttet at inddrage kommunerne og en række såkaldte vandråd i beslutningsprocessen - dermed håber politikerne, at de kan undgå nogle af de omfattende problemer, der har præget den første generation af vandplaner.

»Der er mange holdninger til, hvor, hvordan og hvor meget vi skal hjælpe vandmiljøet, og derfor besluttede et enigt folketing i december, at der er behov for et nyt koncept for vandplanlægningen. Et koncept hvor beslutningerne træffes i åbenhed, hvor interessenterne bliver inddraget, og hvor vandplanlægningen i højere grad bliver forankret lokalt,« siger Kirsten Brosbøl.

Det er dermed kommunerne og de 23 nyoprettede vandråd, der skal komme med anbefalinger til, hvordan indsatsen skal gribes an.

Vandrådene består blandt andet af lokale landboforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, sportsfiskerne og andre interessenter, og de skal vælge mellem en række virkemidler, som allerede er fastlagt.

Virkemidlerne spænder bredt over tiltag som brug af gydegrus, genetablering af sving og fjernelse af spærringer i vandløb.

Med planen har Kirsten Brosbøl sat skub i anden generation af vandplaner, som løber fra 2015 til 2021 - allerede inden den første generation er på plads.

I Venstre mener man, at miljøministeren slår et større brød op, end hun kan bage. Det fastslår partiets miljøordfører, Henrik Høegh (V).

»I forhold til vores nabolande er ministeren langt mere ambitiøs med hensyn til, hvor mange vandløb man tager med i vandplan to. Det er jeg meget imod,« siger Henrik Høegh.

Ved præsentationen af vandplanen mandag fremgik det, at der er behov for en »fysisk indsats« i omkring 4.800 kilometer vandløb herhjemme. Men de knap 700 millioner kroner kan »blot« dække en indsats, der skal hjælpe et sted mellem 1.600 og 2.200 kilometer vandløb.

Ifølge Venstre skyldes det, at ministeren har taget de såkaldte type et-vandløb med i sine beregninger over, hvilke vandløb der er udsatte.

Type et-vandløb dækker over helt små vandløb, og ifølge Venstre er de ikke regnet med hos flere af vores nabolande, hvorfor det ikke giver mening, at Danmark gør det.

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) hæfter man sig også ved, at pengene ikke rækker

»Det er udmærket, at der sættes penge af, men vi skal bare være klar over, at det rækker kun til en brøkdel af de forbedringer, der rent faktisk skal til,« siger havbiolog Henning Mørk fra DN.

Han er dog glad for, at politikerne inddrager de såkaldte vandråd og kommunerne i beslutningerne. De har indtil oktober med at komme med indspark til, hvordan indsatsen skal gribes an.