Minister gør klar til endnu en undskyldning for statsligt svigt

En udredning skal afdække svigt og overgreb, som anbragte på statens institutioner kan have været udsat for.

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag og Kultur- og Kirkeminister Joy Mogensen og ordførere fremlægger kommissorium for en historisk udredning af eventuelle svigt mod borgere i statens varetægt i perioden 1933-1980 som opfølgning på undskyldningen til Godhavnsdrengene. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede givet en undskyldning til de tidligere børnehjemsbørn kaldet Godhavnsdrengene.

Snart kommer turen også til de grønlandske børn, der i sin tid blev sendt til Danmark.

Og en tredje undskyldning kan være på vej. Den vil være til de mennesker, der har været udsat for svigt og overgreb, mens de havde ophold på institutioner i Danmark.

Først skal en historisk udredning dog kortlægge de forhold, som børn og voksne var udsat for på sær- og åndssvageforsorgens institutioner.

Tirsdag har regeringen fremlagt det kommissorium, der ligger til grund for udredningen, og som skal fastlægge, om der er grund til at give en officiel undskyldning.

»Vi ved, at der er nogle meget mørke kapitaler i vores samfund, hvor nogle af de mest udsatte og sårbare mennesker er blevet udsat for det, som vi i dag vil betragte som overgreb,« siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på et pressemøde.

»De mørke kapitler vil vi gerne have frem for at kunne lave en vurdering af, om de skal have en undskyldning ligesom Godhavnsdrengene,« siger hun

Udredningen ser på perioden fra 1933, da staten med Socialreformen overtog ansvaret for forsorgen og indtil 1980, hvor ansvaret blev udlagt til amter og kommuner.

Det var mennesker med psykiske og fysiske handicap eller særlige sociale problemer, som var anbragt på institutionerne.

Udredningen skal være færdig om halvandet år.

»Forskerne vil sige, at det er kort tid til sådan en stor udredning, men det er klart, at der er et hensyn at tage til de nulevende mennesker, som har været udsat for ting, som vi med nutidens øjne synes er uhyrlige,« siger Astrid Krag.

»Det betyder noget, at det ikke trækker ud i mange, mange år, så der ikke er nogen til at modtage undskyldningen,« siger hun.

Det anslås, at cirka 20.000-30.000 personer var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen, og at cirka halvdelen af disse var anbragt på en institution.

Det er Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, som skal stå for arbejdet med udredningen.

I forbindelse med udredning ændres arkivloven, så for eksempel tidligere anbragte nemmere kan få adgang til arkivoplysninger om deres sag.

Danske Handicaporganisationer er glade.

»I særforsorgen var der mange børn med forskellige slags handicap, og de har også behov for at få undersøgt, om der er grund til at få en undskyldning.«

»Vi ved ikke, hvor alvorligt det er, derfor er det godt at få undersøgt,« siger formand Thorkild Olesen.

/ritzau/