Minister forsvarer øget brug af private oplysninger

Mange offentlige kroner lander hos de forkerte, og derfor er der brug for mere kontrol, mener socialminister Manu Sareen. Tænketanken Justitia og de borgerlige kritiserer regeringens lovforslag.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er udtryk for rettidig omhu, når regeringen vil gøre det muligt for Udbetaling Danmark i højere grad at benytte personlige oplysninger om danskerne i jagten på sociale bedragere.

Det siger socialminister Manu Sareen (R) i kølvandet på kritikken af et lovforslag fra regeringen. Kritikerne mener, at Udbetaling Danmark, hvis lovforslaget bliver til virkelighed, får adgang til endnu flere oplysninger om Hansen, Jensen og Sørensen, og det er problematisk.

Den udlægning afviser Manu Sareen.

»Virkeligheden er, at kommunerne rent faktisk har adgang til oplysningerne. Det er oplysninger, som allerede eksisterer, som man så får mulighed for at sammenkøre. Der er ikke tale om personfølsømme oplysninger - det er oplysninger i retning af, hvor man bor, og oplysninger om eksempelvis ens lejlighed.«

I dag skriver Udbetaling Danmark ifølge Jyllands-Posten hver måned hundredvis af danskere, der modtager offentlige ydelser, på en såkaldt »undringsliste«. Det er en liste over personer, der har en mistænkelig adfærd og måske ikke har ret til at modtage deres ydelse. Med lovforslaget vil regeringen give Udbetaling Danmark endnu flere muligheder for at benytte informationer om dets modtagere.

Manu Sareen mener, skridtet er nødvendigt.

»Baggrunden er, at flere analyser viser, at der sker fejludbetalinger for et ret stort beløb. Jeg synes ikke, at man kan sidde det overhørigt, fordi det er jo penge, der bliver brugt forkert,« siger han.

Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia, kritiserer lovforslaget. Han mener, at politikerne allerede er gået for vidt.

»Problemet er, at Udbetaling Danmark allerede har meget, meget vid mulighed for at indsamle og registersammenkøre oplysninger. Den nye lov er en udvidelse af en praksis, som allerede er et ret alvorligt indgreb i borgernes privatliv,« siger han og uddyber:

»Det kan ikke være sådan, at man opbygger et velfærdssamfund og så siger, at når du får de her ydelser, så skal du i øvrigt finde dig i, at vi via moderne teknologi kan indhente og sammenkøre flere og flere oplysninger om dig, så vi nærmest ved alt om dig.«

Dansk Folkeparti og Venstre deler Jakob Mchangamas bekymring.

»På den ene side har vi hensynet til borgernes privatliv, og på den anden side er det klart, at myndighederne skal have mulighed for at føre en effektiv kontrol, så man ikke snyder det offentlige,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Venstres retsordfører, Karsten Lauritsen (V), tilføjer:

»Selvfølgelig skal vi bekæmpe socialt bedrageri, men det er jo lidt mærkeligt, hvis man står i en situation, hvor Udbetaling Danmark som selvejende institution har større beføjelse til at sammenkøre registre og overvåge borgere, end andre statslige myndigheder. Jeg tror, at man skal være meget tilbageholdende med at give Udbetaling Danmark den slags beføjelser«.