Minister fjerner internet ved eksamen i gymnasiet: »Vi har åbnet en motorvej for snyd«

Undervisningsminister Merete Riisager tager nu konsekvensen af, at der foregår eksamenssnyd i gymnasiet, og fjerner internetadgangen helt.

Det skal være slut med internetadgang til eksaminerne i gymnasiet, bebuder undervisningsminister Merete Riisager (LA). Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er så træt af, at elever snyder til eksamen i gymnasiet, at hun nu vil fjerne internetadgangen ved alle skriftlige eksaminer.

Siden 2010 har gymnasierne haft mulighed for på forsøgsbasis at give eleverne netadgang ved skriftlige eksaminer i udvalgte fag, men det skal være slut nu, lyder det fra ministeren.

»Vi har åbnet en motorvej for snyd ved at indføre direkte adgang til internettet ved eksamen. Det er simpelthen alt for fristende for unge mennesker, for hvem det er helt naturligt at være på nettet, at sidde til eksamen og hente svar fra andre uden for eksamenslokalet. Derfor vil jeg nu ændre den måde, vi afvikler eksaminerne på,« siger Merete Riisager.

Argumentet for at indføre netadgang var, at eksamenssituationen skulle afspejle elevernes daglige arbejdsvilkår.

Internet er kun obligatorisk ved de skriftlige prøver i dansk A og engelsk A på HHX og HTX, mens der derudover er forsøg med mulighed for netadgang ved 17 eksaminer på alle fire gymnasiale uddannelser – heriblandt i dansk, matematik og samfundsfag på STX.

Men det har vist sig, at en del elever bruger netadgangen til at snyde.

I et brev til forligspartierne bag gymnasiereformen, som Berlingske er i besiddelse af, skriver Merete Riisager, at der i dag er »store udfordringer med snyd«, og hun henviser til en artikelserie i Berlingske, der i foråret afdækkede eksamenssnyd i gymnasiet.

Det blev blandt andet beskrevet, hvordan gymnasieelever bruger nettet til at få hjælp fra andre uden for eksamenslokalet, og hvordan elever kan købe opgaver til en aftalt karakter hos firmaer som FixMinOpgave, der tilbyder at skrive opgaven, mens eksamen står på.

»På den måde mister eksamen sin betydning, og det går ikke. Vi kan og skal bruge teknologi i vores uddannelsessystem, men det her var et vildspor, for eksamen skal være en fair og objektiv vurdering af den enkeltes kvalifikationer,« siger Merete Riisager.

Bør vi ikke stole på, at de unge mennesker kan forvalte internetadgangen fornuftigt og lader være med at snyde?

»Hvis eleverne er online til en eksamen, kan man ligeså godt placere dem på en banegård eller på et bibliotek. De har alle muligheder for at få svar, der ikke er deres egne, og det er alt for fristende for de unge mennesker,« siger undervisningsministeren og fortsætter:

»Hvis eksamen ikke længere er en fair og objektiv vurdering af, hvad den enkelte elev er i stand til, undergraver vi hele den måde, vi afvikler eksamen på. Netadgangen er indført i den bedste mening, men der er ikke noget fremtidsorienteret eller innovativt ved at skabe en snydekultur.«

Bør eksamen ikke afspejle den daglige arbejdsform, eleverne har på gymnasiet, og det arbejdsmarked de skal ud på, hvor der jo er adgang til internettet alle steder?

»Nej. Eksamen skal afspejle det, den enkelte elev er i stand til at gøre selv ved en eksamen. Det nytter ikke noget, at de flittige elever, der holder sig på den rigtige side af kridtstregen, lider under, at nogen lader sig friste. Derfor er det mest fair at lave en objektiv eksamensform, som er ensartet på tværs af landet,« siger Merete Riisager.

Minister kan fjerne netadgang alene

De nye regler vil have virkning for alle elever, der begynder på en gymnasial uddannelse efter 1. august 2017.

Der indføres en overgangsordning for elever, der er startet på gymnasiet før dette tidspunkt.

I dag er netadgang også tilladt under forberedelsen til en række mundtlige eksaminer, men også den adgang vil Merete Riisager fjerne, bebuder hun. Fremover vil det kun være tilladt at gå på nettet under forberedelsen i fagene informatik B og programmering B, da der er »en faglig begrundelse for at bevare det«.

Undervisningsministeren kan selv træffe beslutningen om at lukke for netadgangen, og hun vil skrive det ind i eksamensbekendtgørelsen. Det vil hun orientere forligskredsen om på et møde onsdag eftermiddag.

Dansk Folkeparti har længe været indædt modstander af netadgang ved eksamen, og gymnasieordfører Marie Krarup glæder sig derfor over meldingen fra ministeren.

»Det lyder rigtig fornuftigt. Jeg synes, det er vores ansvar som politikere at fjerne muligheden for snyd,« siger hun.

Flere vil argumentere for, at eksamensformen skal afspejle den daglige undervisning, og at det er en gammeldags tankegang ikke at have internetadgang. Er der ikke en pointe i det?

»Nej, for eksamen er ikke en afspejling af den daglige undervisning eller en afspejling af arbejdslivet. Eksamen er en test af, om man har lært det, man skal, eller om man ikke har,« siger Marie Krarup.

Røde partier: »Gammeldags tankegang«

Til gengæld er Socialdemokratiet og SF utilfredse med, at Merete Riisager egenhændigt ændrer bekendtgørelsen og fjerner netadgangen helt.

»Det er stik imod hensigten med den gymnasiereform, vi lavede sidste år i forligskredsen, og jeg synes, det er betænkeligt, hvis bekendtgørelsen nu pludselig ikke skal afspejle den politiske aftale. Efter min opfattelse skal eksamensformen afspejle den dagligdag, eleverne har på gymnasiet,« siger undervisningsordfører Annette Lind (S).

Undervisningsordfører Jacob Mark (SF) har samme opfattelse.

»Mens teknologien buldrer af sted, og mens vi prøver at lære vores unge at kunne begå sig på et moderne arbejdsmarked, vil man ikke lade dem bruge de hjælpemidler, som er tilgængelige ude i virkeligheden. Jeg synes, det er et udtryk for en gammeldags tankegang,« siger han.

Men er det ikke en meget brugbar måde at forhindre eksamenssnyd på?

»Snyd via moderne teknologi bør bekæmpes via moderne teknologi. Derfor synes jeg i stedet, man bør investere i værktøjer, der kan overvåge, hvad der sker på elevernes computere under eksamen. Når Merete Riisager forbyder internetadgang, handler det for mig at se ikke om eksamenssnyd. Det handler i stedet om, at hun har en oldnordisk måde at tænke uddannelse på,« siger Jacob Mark.

Heller ikke formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen er begejstret.

»Det er meget problematisk, at man vil stoppe internetadgangen for alle elever, bare fordi det er svært at stoppe de få, der snyder. Det er at give op over for et problem, som eksisterer – men det problem skal håndteres på en anden måde end ved at lukke for nettet,« siger hun og fortsætter:

»Eksamensformen skal måle de kompetencer og den faglighed, vi synes, er vigtig. Fagligheden har udviklet sig gennem de sidste 30 år i Danmark, så i dag er det vigtigt, at eleverne kan agere fornuftigt på nettet, finde relevante informationer og gå kildekritisk til dem. Det er faglige kompetencer, som vi taber ved at forbyde eleverne at bruge internettet.«

LÆS MERE