Minister: Bland jer mere i hinandens liv

Hvornår skal man blande sig? Danskerne blander sig for lidt i hinandens liv, mener socialminister og tidligere gadearbejder Manu Sareen (R). Vi må ikke glemme vores ansvar som mennesker, lyder det.

27INDSareenManu.jpg
»Jeg mener, at vi blander os for lidt i hinandens liv i Danmark. Alt alt for lidt,« siger socialminister Manu Sareen i et intervien med Magasin Søndag. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh Fold sammen
Læs mere

Når en person ud­sættes for chikane, og der råbes ubehagelige ting efter vedkommende på gaden, skal vi blande os. Og det bør vi også, når der tales nedladende til den hjemløse eller flaskesamleren.

Sådan lyder det fra socialminister Manu Sareen (R), der selv er uddannet konfliktmægler og har en fortid som gadeplans­medarbejder i København. Hos ham er der ingen tvivl: Der er brug for, at vi allesammen bliver bedre til at sige fra og i langt højere grad tør blande os i hinandens gøren og laden.

»Jeg mener, at vi blander os for lidt i hinandens liv i Danmark. Alt alt for lidt. Og selvfølgelig skal vi blande os i hinandens liv. Vi må ikke lulle os ind i en kultur, hvor vi bare glemmer, at vi også selv har et ansvar som mennesker. Det er både for vores egen skyld, men selvfølgelig også for vores næste,« siger Manu Sareen i et længere interview med Berlingskes­ Magasin Søndag.

Ministeren understreger, at man ikke skal blande sig i voldsepisoder og opfordrer til, at man i sådanne tilfælde kontakter politiet. Men når det kommer til verbal chikane, er opfordringen klar:

»Vi skal da være bedre til at sige: »Undskyld, hvad fanden har du gang i?«

»Jeg ville gå videre«

Berlingske sætter i disse dage fokus på danskernes forhold til at gribe ind og skride til handling, når mennesker udsættes for eksempelvis racisme, diskrimination eller på den ene eller anden måde står i en situation, hvor de kan have brug for hjælp.

Når man spørger danskerne selv, er 46 pct. »uenige« eller »overvejende uenige« i, at vi er gode nok til at gribe ind og skride til handling, hvis vi i det offentlige rum oplever, at en medborger har brug for hjælp.

Omvendt er 45 pct. »enige« eller »overvejende enige« i, at vi er gode nok til at hjælpe medborgere i nød.

Det viser en måling, som TNS Gallup har udført for Berlingske.

En række videoer med nogle opstillede scenarier har sat gang i debatten på ­Berlingskes Facebook-side. For hvor går grænsen mellem på den ene side at udvise ansvar og gribe ind og på den anden side at respektere situationer, hvor man bør blande sig udenom?

»En grund til, folk ikke ville gribe ind, kunne være det basale koncept om ­personligt ansvar (...) hvis folk ser ud til at klare tingene fint selv, hvorfor så bryde ind?« skriver Tue Elung-Jensen i en kommentar til en video, der viser et homoseksuelt par, der overfuses verbalt.

Til en anden video, der viser en person, som udsættes for racistiske ytringer, lyder det fra Frederik Blom Sørensen:

»Jeg ville gå videre. Det er ikke min sag. Hvis en person begyndte at slå på en anden, ville jeg nok blande mig. Men så længe det kun er ord, vil jeg ikke rodes ind i noget«.

Frygt for konsekvenserne

Politiet mener ikke, at man skal blande sig for enhver pris. Som Jens Møller, leder af Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet, sagde til Berlingske fredag, skal »man ikke altid blande sig ret meget, før en situation eskalerer«. Derfor anbefaler Det Kriminalpræventive Råd (DKR) også, at man tilkalder politiet og viser gerningsmanden, at man iagttager situationen.

Spørger man Manu Sareen, er der dog situationer, hvor man ikke kan nøjes med at kontakte politiet.

»Vi kan ikke lovgive os ud af, at der står en tosse med en åndssvag holdning og pisser på en hjemløs. Der skal vi jo ikke vente på, at politiet kommer. Der må vi selv tage affære«.