Milliondyr sport er OLs mest ligestillede

Den yngste deltager er 24 år. Den ældste er over 60. Nogle er mænd, andre er kvinder, og der er ingen forskel på tøjkrav eller lønninger. Lige nu dyster Danmark i en af OLs måske mest ligestillede sportsgrene. Bliv klogere på den her.

Cathrine Dufour og hesten Bohemian red til 81,056 procent, da de i weekenden repræsenterede Danmark ved OL. Det sendte dem direkte videre til finalen. Carolyn Kaster/AP/Ritzau Scanpix

Jeg havde kun én tanke: Sid fast! Sid fast – for søren – om så det er det sidste, du gør.

Knap havde jeg nået at sætte mig i sadlen på hesten, før den begyndte at bukke og springe og løbe afsted. Alt blev sat ind på at få mig vippet mig ned på jorden igen.