Midt under afgørende forhandlinger kommer partier med fælles opråb til regeringen: Slæk ikke på kravene til landbruget
Midt under de politiske forhandlinger om aftalen fra den grønne trepart lægger en samlet grøn opposition nu et markant pres på regeringen. Både De Konservative, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten afviser klart, at de kan gå med til at slække på kravene til landmændenes udledning af kvælstof i kølvandet på ny omdiskuteret rapport.



