Midt i tv-debatten kom Mette Frederiksen med en påstand, der fik Venstres formand til at slå ud med armene: »Det er jo ikke rigtigt«

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen rystede tydeligt på hovedet, da statsminister Mette Frederiksen undervejs i den direkte tv-debat søndag aften kom med en påstand om Venstres skatteplaner. Og flere gange forsøgte han at stoppe statsministerens udlægning. Efter debatten delte Mette Frederiksen så pludselig en indrømmelse på sin Instagram-profil.

Omtrent 25 minutter inde i tv-debatten mellem de tre statsministerkandidater søndag aften kom Mette Frederiksen med en påstand, der gjorde Jakob Ellemann-Jensen tydelig frustreret.

Emnet var et af de politikområder, der normalvis skitserer forskellen på den socialdemokratiske statsminister og de to borgerlige udfordrere til posten tydeligst.