Midt i ophedet debat udnævner Venstre ny udlændingeordfører: »Jeg er ligeglad med, om du spiser frikadeller eller falafel«

Venstre skal igen til at tage ejerskab i debatten om udlændinge og integration, lyder det fra partiets nyudnævnte ordfører på området. Torsten Schack overtager posten på et tidspunkt, hvor debatten om integration er mere aktuel og politisk sprængfarlig, end den har været i flere år.

Torsten Schack overtager posten som udlændinge- og integrationsordfører i Venstre på et tidspunkt, hvor debatten om integration og danske værdier er mere aktuel, end den har været i flere år. Søren Bidstrup

Solen står højt, da vi møder Venstres nyudnævnte udlændinge- og integrationsordfører, Torsten Schack, foran Carolineskolen på Østerbro.

Klokken er 8 tirsdag morgen, men den jødiske skole bag de høje pastelgule mure er lukket i anledning af den jødiske højtid pesach.