Midt i en historisk krise er politikere ved at blande en cocktail så indbydende, men samtidig også så farlig, at fundamentet under det danske velfærdssamfund kan forventes at slå revner i løbet af få år.
Sådan lyder det opsigtsvækkende opråb fra toppen af dansk erhvervsliv, hvorfra Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, benytter en selvudnævnt »nytårstale« til at droppe høflighedsfraserne over for regeringen og dens støttepartier og i stedet for beskylde magthaverne for »politisk selvbedrag«.