Regeringens bebudede skattelettelser har vakt stor debat i Folketinget.
Og nu puster et dokument fra Skatteministeriet til ilden.
Det viser nemlig, hvordan regeringens foreslåede skattelettelser vil fordele sig blandt danskerne.
Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et folketingssvar fra skatteminister Jeppe Bruus (S) til skatteordfører Sigurd Agersnap (SF).
Opgørelsen viser, at regeringen ud af de omkring 8 milliarder kroner skattelettelser vil bruge 0,1 milliarder kroner på den laveste indkomstgruppe, mens den vil kanalisere 1,7 milliarder kroner ud til skattelettelser til den højeste indkomstgruppe, når man ser på de såkaldte indkomstdeciler.
Regeringen vil altså bruge 17 gange så mange penge på skattelettelser til den gruppe i Danmark med de højeste indtægter som til gruppen med de laveste indtægter, og det vækker kritik fra røde partier.
»Hamrende skæv skattereform«
Statsminister Mette Frederiksen har fastholdt, at langt de fleste penge går til at forhøje beskæftigelsesfradraget og dermed helt almindelige folk, men det argument provokerer SFs Sigurd Agersnap.
»Det er rigtigt, at man bruger en stor del af pengene på beskæftigelsesfradraget. Men der er også mange mennesker, der får det, og derfor får de hver især en ret lille skattelettelse ud af det. Men det har meget stor virkning for de rigeste i vores samfund at lette på topskatten. Så for mig at se er det en hamrende skæv skattereform, regeringen lægger op til,« siger Sigurd Agersnap til Jyllands-Posten.
Den ophedede debat om regeringens bebudede skattelettelser er ikke ny, og særligt Socialdemokratiet har været kritiseret for planen. Ofte har statsminister Mette Frederiksen (S) dog påmindet folk om, at Socialdemokratiet gik til valg på skattelettelser:
»Og vi vandt et valg på skattelettelser,« formanede hun på Socialdemokratiets nylige årsmøde.
Skatteministeren fastholder over for Jyllands-Posten, at der er tale om en balanceret skatteplan. Personerne med de laveste indtægter får nemlig 0,3 procent mere mellem hænderne end i dag, lyder det.
