Mia Wagner lå i sin seng hjemme i Vedbæk med en vældig stak papirer fra sit ministerium. Hun kan ikke huske, hvad klokken var, men i hvert fald havde hun modtaget et oplæg fra sit departement, som hun den aften lå og funderede over, før hun skulle sove.
Hun var ikke helt tilfreds med det, men hun så en løsning for sig og var optimistisk efter en uge som digitaliserings- og ligestillingsminister. Da den novemberkolde nat blev til dag, stod hun op og gik ned i sit køkken, og som et lyn fra en klar himmel blev hun ramt lige dér, hvor det gør mest ondt.
Del:
