Han husker ikke episoden klart, men han kunne genkende hende.
Sådan lød det fra en 39-årig polsk mand, der lørdag blev fremstillet i grundlovsforhør for overfaldet på Mette Frederiksen (S) ved Retten på Frederiksberg.
Her blev han spurgt, om han kunne huske, hvad han foretog sig fredag i det tidsrum, hvor hændelsen skulle have fundet sted.
»For at være helt ærlig, så nej, ikke særligt meget,« svarede han med henvisning til, at han var fuld og påvirket under episoden.
Men han vidste godt, hvem Mette Frederiksen var, inden han mødte hende på Kultorvet i København fredag.
»Jeg synes, at hun er en rigtig god statsminister på baggrund af mine observationer. Jeg ved, at hun er rimelig populær, og jeg synes også, at hun gør et godt stykke arbejde,« sagde han under retsmødet.
Den anholdte blev sigtet for at have slået Mette Frederiksen med knyttet hånd på højre overarm, hvilket »skubbede« statsministeren »ud af kurs«.
Det fremgik af sigtelsen, som blev læst op af specialanklager Taruh Sekeroglu i Retten på Frederiksberg.
Allerede kort inde i grundlovsforhøret anmodede den 39-åriges forsvarer, Henrik Karl Nielsen, om dørlukning på grund af risikoen for »unødvendig krænkelse« af den sigtede.
Men dommeren, Christian Lundblad, besluttede, at dørene skulle forblive åbne grundet »offentlig interesse til forurettede og hele vores demokrati«.
Dog blev der nedlagt referatforbud og opretholdt navneforbud.
Inden referatforbuddet trådte i kraft, nægtede den tiltalte sig skyldig,
Efter en lille halv time blev referatforbuddet hævet.
Kort efter valgte dommer Christian Lundblad at fængsle den 39-årige polak frem til 20. juni.
»Angreb på demokratiet«
Overfaldet fandt sted fredag aften på Kultorvet i København. Efterfølgende blev statsministeren kørt på Rigshospitalet, hvor meldingen fra Statsministeriet lød lørdag, at Mette Frederiksen har fået et »lettere piskesmæld«.
Det er sidenhen væltet ind med reaktioner fra både ind- og udland.
For mange er der ikke blot tale om en enkeltstående begivenhed, men en del af en tendens til overfald på politikere i Europa. Eksempelvis blev den slovakiske premierminister, Robert Fico, ramt af skud på åben gade for få uger siden, mens en islamkritiker så sent som i sidste uge blev stukket med kniv på et torv i den tyske by Mannheim.
Ifølge Folketingets formand, Søren Gade, er overfaldet på Mette Frederiksen et »angreb på demokratiet«.
»Hvis politikere begynder at være bange for at gå ud, bange for folk, der råber, bange for folk, der skubber, så er det et helt andet samfund, vi får,« sagde Søren Gade til Berlingske.
Samme toner lyder fra Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther. Han vurderer, at overfaldet kan medføre et brud med »danske traditioner«.
»Episoden ender formentlig med en form for skærpet sikkerhed. Det vil være et brud på danske traditioner, hvis det ender med en total mandsopdækning af vores toppolitikere hver gang, de bevæger sig ud, som vi kender det fra andre lande,« sagde Bent Winther.
Voldsomme reaktioner på sociale medier
Selvom de sociale medier flød over med tilkendegivelser, sympati og afstandtagen til fredagens overfald på Mette Frederiksen, så var der også nogle, der direkte legitimerede det.
På sociale medier kaldte folk det en konsekvens af den politik, som Mette Frederiksen fører.
Og de reaktioner er »forkerte«, lød det fra politisk kommentator Søs Marie Serup Laybourn til Berlingske lørdag.
»Det her handler ikke om at være enig eller uenig. Det er vores mulighed for at have et stærkt samtaledemokrati i Danmark, der bliver ødelagt, hvis man begynder at normalisere og tilkendegive, at folk har fortjent at blive angrebet,« sagde Søs Marie Serup Laybourn.
Overfaldet kom også bag på professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks ved Københavns Universitet, men desværre ikke reaktionerne.
Han har blandt andet forsket i, hvordan sociale medieplatforme påvirker den politiske debat. Og professoren er især overrasket over, at man ser en legitimering af vold nu i en dansk kontekst.
»Det, der bekymrer mig mest, er, at nogle begynder at legitimere et fysisk overfald på baggrund af politisk uenighed med en person. Det er rigtig giftigt for demokratiet,« lød det fra professoren.
De sociale medier kan være stimulerende for, at man ser denne type reaktioner, fordi uenighed giver mere trafik på medierne end enighed, forklarer Vincent F. Hendricks.
Og tendensen, hvor man går fra blot at være uenige til ikke at kunne lide personer, der har et andet standpunkt end sig selv, er allerede udbredt i USA, vurderer professoren, der netop er hjemvendt fra New York.
Men det er nyt i Danmark, mener han.
»Det er bestemt ikke udbredt i Danmark, at man overfalder en demokratisk repræsentant og derefter legitimerer vold i et demokrati. Det er lige så skævt, som det er farligt,« forklarede Vincent F. Hendricks til Berlingske.
Efter grundlovsforhøret var slut, meldte Københavns Politi, at man i øjeblikket ikke arbejder ud fra, at hændelsen skulle være politisk motiveret.