Mette Frederiksens eneste ven er begyndt at svigte

Mette Frederiksens udspil om pensionsalder har kølnet forholdet til erhvervslivet. På DIs topmøde mødtes tre blå partiledere for at diskutere udsigten til en borgerlig regering. I Venstre må de føle sig svigtet.

De havde hinanden, magten og deres flertal, dér for snart to år siden. De tre partiledere fra S, V og M havde dannet en historisk flertalsregering. Uden ret mange venner, skulle det hurtigt vise sig. 

Snart gik fagbevægelsen i demonstration og samlede underskrifter ind mod regeringens forslag om store bededag. I landbruget var de vrede over en ny CO₂-afgift, og inden længe forsvandt en stor del af vælgerne også.