Sidst i firserne kom daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) med et forslag, der i disse dage kan vække en vis genklang.
»I min tid prøvede vi med det, der hed et flygtningeinitiativ, på FNs generalforsamling med henblik på at forsøge at beholde flygtninge i deres nærområde. Vi lagde et konkret forslag frem om at behandle sagerne i nærområdet og så samarbejde med flygtningehøjkommissæren om at få de ting til at fungere. Det snakkede vi en del om, men det løb ud i sandet. Det er en svær snak,« siger Uffe Ellemann-Jensen.