Artiklen er opdateret kl. 19.30 med et skriftligt svar fra statsminister Mette Frederiksen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har med én bemærkning afvist, at en genåbning er på vej, samtidig med at hun har igangsat total forvirring hos flere af Folketingets partier om den danske coronastrategi. Derfor kritiserer både rød og blå blok nu kommunikationen for at være »upræcis« og »uklar«, mens særligt de blå partier efterlyser en klar strategi og plan for både epidemikontrol og genåbning.