Socialdemokratiet lancerede i torsdagens Politiken fire bud på, hvordan partiet vil mindske uligheden i samfundet ved at lægge yderligere skat på den rigeste del af befolkningens formueindkomster.
Det skal ske ved at tilbagerulle dele af VK-regeringens skattereform fra 2009 og nogle af den nuværende regerings skattelettelser.
S-formand Mette Frederiksen forklarede årsagen til tiltaget i Politiken:
»Jeg tror, der er mange mennesker, som sidder med en fornemmelse af, at der er nogen, der stikker af fra resten. Enten gør de det decideret ulovligt med spekulation og fusk, eller også gør de det, fordi de er blevet begunstiget af en mindre beskatning på deres formuer og på afkastet af deres formuer,« sagde hun og fortsatte med, at »uligheden er steget især i toppen, og vi ser problemer med grådighed, snyd og svindel«.
Men hvad har fusk og svindel at gøre med at beskatte danskere med stor formue? Det har Berlingske bedt Socialdemokratiet om at uddybe.
Interviewet begynder under faktaboksen
Vigtigt at pege på begge ting
Mette Frederiksen har ikke haft mulighed for at svare, men finansordfører Benny Engelbrecht (S) siger, at toppen i det danske samfund ikke må stikke af fra resten, »for det kan skabe politiske spændinger, som man ser det i USA og europæiske lande«.
Mette Frederiksen kæder i Politiken jeres skat på de rigeste sammen med ulovligheder, fusk, snyd og svindel. Hvad har det at gøre med at beskatte de rigeste danskere yderligere?
»Et reguleret samfund sikrer vi først og fremmest gennem en øget skattekontrolindsats. Det ændrer ikke ved, at vores samfundsmodel skal hænge sammen. Derfor synes vi, at det er rimeligt at tilbagerulle dele af rødvinsreformen fra 2009.«
Men hvad har snyd og fusk at gøre med at rulle skattelettelser tilbage?
»Jeg tror, at der i befolkningen nok er en ret udpræget opfattelse af, at nogle af de her kræfter er noget, der hænger sammen. Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at man adresserer begge ting.«
Hvorfor er det en rimelig retorik at kæde folk sammen med skattesnyd og svindel, alene fordi de har mange penge?
»Jeg synes, det er fuldstændig rimeligt, at vi adresserer det, der er befolkningens bekymring. Og det går på både den del om formuerne, og så den del, der handler om, at alle skal svare det i skat, de skal.«
I Danmark betaler den rigeste tiendedel af befolkningen omkring 34 procent af alle indkomstskatter, og den rigeste ene procent står for knap 10 procent af alle skatter. Hvorfor er det ikke nok?
»Vi vil netop ikke have et samfund, hvor nogle af dem med de største formuer stikker af fra resten. Vi skal modvirke det, folk opfatter som grådighed, og så må man også minde om, at nogle af tiltagene er tilbagerulning af noget af den rødvinsreform fra 2009, hvor de 100 mest velhavende danskere fik et par millioner mere om året efter skat.«
Hvorfor er det grådigt, at man tjener mange penge?
»Jeg siger, at vi skal helst ikke stå i den situation, hvor man får en oplevelse i befolkningen af, at der er nogen, der stikker af, og bliver oplevet som grådige.«
Men synes du, at dem med mange penge er grådige?
»Jeg synes, vi har en udfordring med, at hvis vi ikke gør noget, så risikerer vi, at tingene stikker af. Og det har man selv været medvirkende til bl.a. med rødvinsreformen i 2009.«
Men jeg spørger, om du synes, at den her gruppe, der betaler en tredjedel af alle indkomstskatter, er grådige?
»Ikke hvis de svarer deres skat. Jeg kan godt finde eksempler blandt dem med høje indkomster, der betaler deres skat med glæde, men der er jo nogen, der har været gode til at undgå det.«
Vil ikke røre egen skattereform, der øger uligheden
Den liberale tænketank Cepos har regnet ud, at de nye tiltag fra S nærmest ingen effekt har på mindre ulighed målt på ginikoefficienten. I 2012 stod S i spidsen for en skattereform, som øgede uligheden markant ved at indføre skattelettelser til højtlønnede gennem en øget topskattegrænse og samtidig at hæve skatten for arbejdsløse og førtidspensionster.
Hvorfor tager I ikke fat i det, der virkelig batter på uligheden, nemlig jeres egen skattereform og ruller dele af den tilbage?
»Da vi lavede en skattereform i 2012, handlede det om, at der var metalarbejdere og sygeplejersker, der kom til at betale topskat. Det var ikke meningen. Og vi gør meget ud af, at lighed også er lighed i sundhed og uddannelse, at alle får lige muligheder i livet. Det kan man ikke måle i ginikoefficient.«
Men bliver der ikke større ulighed, når man hæver topskattegrænsen for dem, der tjener mest, samtidig med at dem, der tjener mindst, skal betale mere i skat?
»Lars Løkke Rasmussens rødvinsreform gav et par millioner kroner mere til de 100 rigeste. Vores reform fra 2012 handlede om metalarbejdere og sygeplejersker. Det kommer vi ikke i nærheden af at kunne sammenligne.«
I vil så ikke tage fat i jeres egen reform fra 2012. Du kalder skattereformen fra 2009 for rødvinsreformen …?
»Det er jo ikke kun mig, der har døbt den det. Det er det folkelige udtryk, 2009-reformen fik. Det er helt fair, hvis vi lader være med at kalde det en rødvinsreform, men i stedet kalder det Løkkes gigantiske gave til de allerrigeste danskere.«
Men du bruger det i hvert fald selv nu. Hvad kan man så kalde jeres topskattettelser fra 2012? En roséreform?
»Det var en reform, der skulle sikre, at almindelige hårdtarbejdende danskere med en gennemsnitlig indkomst ikke er inden for topskatten. Det, synes jeg sådan set, er rimeligt,« siger Benny Engelbrecht.
