Mette Frederiksen blev ikke født royalist.

Men royalist blev hun senere i sit liv. Takket være dronning Margrethe.

Statsministerens traditionsrige nytårstale var en hyldest til Hendes Majestæt, der træder tilbage som regent 14. januar 2024.

»Jeg blev royalist takket være Dronningen,« sagde Mette Frederiksen.

Egentlig skulle talen have handlet om regeringens kommende bud på en ældrereform, men med Dronningens melding dagen forinden blev talen til en helt anden end først tænkt, lod den socialdemokratiske regeringsleder forstå.

»Dronning Margrethe er den regent i hele danmarkshistorien, som har siddet længst tid på tronen,« sagde hun.

»Dronningen har udført sin pligt med en flid, en rigdom af talenter og en arbejdsglæde som ingen anden. I aften vil jeg gerne rette en dybtfølt tak til Hendes Majestæt.«

Statsministeren beskrev dronning Margrethes formåen som »en enestående præstation«, og at hendes betydning ikke kan overvurderes.

»De har været vores anker, når det har blæst. Vores samvittighed i livets vigtige spørgsmål. Vores ledsager i årtierne, hvor fremtidens Danmark rejste sig. De har været vores samlingspunkt i det nære og i det svære.«

Mette Frederiksen sagde, at »vi vil savne dronning Margrethe, som vi holder så meget af«.

»Men at Kongehuset som institution lever videre, er i høj grad mennesket Magrethes fortjeneste.«

Statsministeren nævnte også den kommende danske regent, kong Frederik 10., som hun beskrev som en mand med et »helt særligt nærvær«, ligesom hun beskrev den kommende dronning Mary som »dygtig, inspirerende og aldeles afholdt«. 

»Både Kronprinsen og Kronprinsessen har allerede vist os, hvem de er. Og hvad de vil for os,« sagde hun og fortsatte senere:

»Jeg er sikker på, at Kronprinsen bliver en god og stærk konge for Danmark og hele Kongeriget.«

Hjælp til ufrivilligt barnløse

I nytårstalen bebudede Mette Frederiksen desuden, at SVM-regeringen vil indføre mere hjælp til par, som har brug for fertilitetsbehandling. Regeringen vil således indføre gratis hjælp til barn nummer to.

»Så kan endnu flere af jer skabe den familie, I går og drømmer om,« sagde statsministeren.

I dag er det hvert ottende barn i Danmark, der kommer til verden efter fertilitetsbehandling, og det er i år 40 år siden, at det første danske reagensglasbarn blev født.

Sidste år kunne kvinder og par få op til tre skatteyderbetalte forsøg med reagensglasbehandling på de offentlige fertilitetsklinikker. Men fra nytår er det muligt at få dobbelt så mange forsøg, så kvinder og par ikke måtte opgive drømmen om et barn eller søge mod en privatklinik og selv betale for flere behandlingsforsøg.

Lange skygger

Statsministeren satte også ord på krigen i Ukraine og i Gaza.

I forbindelse med sidstnævnte stadfæstede Frederiksen, at jøder »har ret til at leve i fred, sikkerhed og frihed« hvor end de måtte bo.

Palæstinenserne har »den samme ret,« betonede hun og sagde, at også de »har krav på deres eget land«.

»To stater, der eksisterer side om side. Det kan synes helt umuligt lige nu. Men jeg tror, at det er den eneste vej frem,« sagde Frederiksen:

»Det kræver, at palæstinenserne tager afstand fra Hamas. Fra antisemitismen. At de anerkender Israel og søger freden. Det kræver, at israelerne stopper med de ulovlige bosættelser. At det ikke er de mest ekstreme, der får lov at definere, hvad Israel er.«

I forhold til krigen i Ukraine betonede Mette Frederiksen, at danskerne er en af de befolkninger, som har været »allermest loyale« overfor ukrainerne. 

»Det kan vi være stolte over. Nu skal vi holde fast. Et Europa uden vilje og evne til at forsvare sig selv. Hvad er det egentlig værd?« spurgte statsministeren retorisk: 

»Ukraine mangler ammunition. Europa har ikke leveret det, de har brug for. Det er ikke godt nok. Vi vil presse på for mere europæisk produktion. Det haster. Og de danske F-16-fly skal på vingerne snart. Krigen i Ukraine er også en kamp for det Europa, vi kender.«