Da statsminister Mette Frederiksen (S) søndag åbnede for, at politikere kunne røre ved offentligt ansattes lønforhold, sendte det øjenbryn landet over i vejret.

Ikke mindst hos den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, som i dag er chefredaktør på Børsen.

Bjarne Corydon skriver i en leder i Børsen, at statsministerens kovending på det offentlige lønspørgsmål udelukkende bliver gjort for egen vindings skyld, fordi meningsmålingerne igen og igen svigter, mens hendes arm er vredet om, og hun er tvunget til ganske snart at udskrive valg til Folketinget.

Endnu værre er det ifølge Corydon, at det sker i en tid, hvor høj inflation kun gør offentlig økonomi endnu sværere at arbejde med – og hvor parterne på det private arbejdsmarked i øjeblikket sidder og forhandler overenskomster.

Mette Frederiksen har tidligere under sygeplejerskestrejken i sommeren 2021 blankt afvist, at politikernes fingre havde noget som helst at gøre ved de knapper, der justerer de offentligt ansattes lønvilkår.

»Nu undergraver landets statsminister selv proaktivt den danske model for at kapre stemmer og politiske point. Det er et skred uden lige,« skriver Bjarne Corydon i Børsen.

Tandpastaen er ude af tuben

Søndag kunne Bjarne Corydon og resten af danskerne læse i Jyllands-Posten, at Mette Frederiksen i Vejle hev sin tidligere afvisning af at røre ved offentligt ansattes lønforhold i land igen.

For mens fortsat færre har lyst til at uddanne sig til eksempelvis sygeplejerske, pædagog og lærer, kæmper de, der rent faktisk arbejder i de job, med ustyrlige mængder bureaukrati.

»Får vi ikke rettet op på de grundlæggende ting, så falder velfærdssamfundet bare fra hinanden,« sagde Mette Frederiksen til Jyllands-Posten.

Alligevel skulle det nok mere ses som en åbning af en diskussion end noget som helst konkret, al den stund at statsministeren hurtigt fik tilføjet, at der er »grænser for, hvad vi kan politisk i lønspørgsmålet«.

Men selvom den tilføjelse kunne ligne en helgardering fra statsministeren, mener Bjarne Corydon ikke, at den bidrager med noget som helst.

For tandpastaen er ude af tuben, og de offentligt ansatte ved nu, at der er en mulighed for, at de kan kræve højere løn, end deres arbejdsgivere umiddelbart har lyst til eller mulighed for at give.

Og arbejdstagerne »bør rationelt set ikke helme«, før politikerne sender flere penge, mener han.