En ny midterregering anført af S-formand Mette Frederiksen vil blandt andet give danskerne skattelettelser, indføre et skattestop og øge arbejdsudbuddet med 45.000 i 2030 gennem en lang række reformer.

Den nye regering vil også lave en række akutpakker med en inflationshjælp og en plan for at nedbringe ventelister på sygehusene.

Det fremgår af det omfangsrige regeringsgrundlag, »Ansvar for Danmark«, for den kommende regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, som den kommende statsminister præsenterer på Marienborg flankeret af Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen.

»Vi mener, at vi kan træffe de beslutninger, der er nødvendige. Vi kommer til at sigte højt. Det kunne godt være anderledes, men vi vælger hinanden til,« siger Mette Frederiksen, der også kalder den nye regering et »arbejdsfællesskab«.

Jakob Ellemann-Jensen henviser til, at især S og V i årevis har bekriget hinanden, men nu skal sidde i regering sammen.

»Trods vores uenigheder har vi besluttet os for at gå sammen. Vi har alle måtte strække os mod hinanden. Men resultatet er en reformregering, som vil tage fat i de udfordringer, landet står overfor.«

Lars Løkke Rasmussen, der under valgkampen i 2019 udgav bogen »Befrielsens øjeblik« med et ønske om en regering mellem S og V, er en glad mand.

»For at sige det lige ud er jeg stolt over at stå her i dag og være med til at skabe en ny regering for Danmark. Det er befrielsens øjeblik igen,« siger han.

SVM-regeringen lægger op til et omfattende reformprogram, som ikke er set i en lang årrække.

Med regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark – det politiske grundlag for Danmarks regering« vil en ny SVM-regering bruge fem milliarder kroner på en stor skattereform.

Det sker ved at bruge fire milliarder kroner på at sænke beskæftigelsesfradraget.

Desuden bruges 0,3 milliarder kroner på at forhøje det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.

Og ganske opsigtsvækkende lægger den ny regering op til at nedsætte topskattesatsen med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kroner.

Omvendt indføres en særlig top-topskat, idet man forhøjer skattesatsen på topskat med fem procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner.

Samlet vil provenuet fra topskatten  blive reduceret med 0,7 milliarder kroner ved omlægningen.

Regeringens skattepolitik vil ske med afsæt i et skattestop, som betyder, at hvis regeringen hæver skatter eller afgifter på et område, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift. Dog er tobaks- og nikotinafgifter undtaget fra dette princip, lyder det.

Som en del af skattepakken vi regeringen nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 til 10 procent.

Hurtigere investering i Forsvaret og undersøgelse af FE-sagen

SVM-regeringen vil også fremrykke øgede forsvarsudgifter til 2030, således at Danmark i dette år bruger to procent af BNP på forsvar og sikkerhed, siger Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

Den nye regering vil også nedsætte en strukturkommission, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Der er altså ikke taget en beslutning om for eksempel at nedlægge regionerne, som Lars Løkke Rasmussen har ønsket.

Desuden vil regeringen nedsætte en kommission til undersøgelse af hjemsendelserne i Forsvarets Efterretningstjeneste, skriver partierne i regeringsgrundlag.

På klimaormådet siger statsminister Mette Frederiksen, at regeringen vil være »mere ambitiøse« end tidligere på klimaområdet.

Af konkret politik vil regeringen nu gøre Danmark klimaneutral i 2045 i stedet for 2050, som det før var målet.

Desuden fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sine CO₂-udledninger med 110 procent inden 2050.

Også en flyafgift skal indføres i Danmark, lyder det.

Jobcentre nedlægges

SVM-regeringen vil desuden reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne reduceres med tre milliarder kroner i 2030.

Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene, mens man sætter kommunerne fri af statslige proceskrav, så kommunerne får større frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.

Målet med initiativerne er ifølge regeringsgrundlaget, at de ledige kommer hurtigere i arbejde.

I bestræbelserne på at få flere arbejdende danskere ønsker regeringen at gøre det mere attraktivt for flere seniorer at blive på arbejdsmarkedet.

Samtidig vil Mette Frederiksen & Co. fremadrettet afskaffe seniorjobordningen og sammenlægge seniorpension og retten til tidlig pension til én ny tilbagetrækningsordning med to indgange. Ifølge regeringsgrundlaget vil der blive tale om en rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, der begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen, med mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kroner

Lars Løkke Rasmussen omtalte det på onsdagens pressemøde som en »Arne plusmodel« med henvisning til den omdiskuterede Arne-pension, som var et af Mette Frederiksens klareste valgløfter forud for folketingsvalget i 2019.

Regeringen vil også afskaffe en helligdag, højst sandsynligt Store Bededag, for at finansiere øgede udgifter til Forsvaret, siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen forklarer også på pressemødet, at Danmark med den nye regering stadig vil kunne indgå en aftale med et land om et modtagecenter for asylansøgere, f.eks. Rwanda. Der har været spekuleret i, at det fremover kun kunne være i samarbejde med andre lande, men det er altså ikke tilfældet.

Reformprogram i otte spor

Regeringens plan indeholder et omfattende reformprogram bestående af otte spor.

Der er tale om alt fra beskæftigelse og vækst til sundhed og uddannelse.

Eksempelvis vil den ny regering gennemføre »den mest omfattende frisættelse« af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende helt forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.

Til formålet vil SVM-regeringen styrke det frie valg, så hver enkelt dansker får flere muligheder for at vælge den velfærd og service, der passer bedst til den enkeltes livssituation.

Samtidig skal den enkelte leder i velfærdssamfundet gives et større ledelsesrum og ansvar for at tage del i det borgernære arbejde, og samtidig afskaffes al unødig statslig og kommunal regulering, ligesom der gennemføres en sanering og begrænsning i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver.

Også samarbejdet mellem det offentlige og den private sektor forbedres, så der sikres en større konkurrence mellem offentlige og private leverandører.

Som et andet eksempel agter regeringen at udmønte en ekstraordinær ramme på 1 milliarder kroner i 2024 til højere løn og bedre arbejdsvilkår i den offentlige velfærd i forbindelse med kommende trepartsforhandlinger.

Rammen skal stige til tre milliarder kroner i 2030.

Med initiativerne i regeringsgrundlaget og det samlede reformprogram øges BNP med 1 pct. svarende til 26 mia. kr. i 2030.

Sundhedsområdet skal ses efter i sømmene

Regeringen med Mette Frederiksen som statsminister betegner det som en hovedprioritet, at Danmark har et velfungerende sundhedsvæsen.

Til det formål vil regeringen nedsætte en såkaldt strukturkommission, der arbejde henimod en model for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, så man i højere vil kunne samarbejde på tværs af fagligheder og geografi.

Der skal også laves en tydelig opgavefordeling i sundhedsvæsenet mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen, der sikrer, at patienten kommer i centrum og får en sammenhængende plan for behandling.

Kommissionen for strukturen i sundhedsvæsenet skal nedsættes inden udgangen af 1. kvartal 2023 og komme med en afrapportering i foråret 2024.

Regeringen vil desuden iværksætte tiltag, der kan sikre mere personale i sundhedssystemet. Det skal ske på baggrund af anbefalinger fra Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet.

Også den danske psykiatri skal forbedres ifølge regeringsgrundlaget. Som en del af en større tiårsplan ønsker regeringen at prioritere yderligere tre milliarder kroner til indsatsen

Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode og vil samlet set betyde, at Danmark om ti år år har øget bevillingen til området med fire milliarder kroner hvert år.

Der skal blandt andet sikres bedre trivsel og sundhed til børn og unge.

Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.