
Mette Frederiksen indledte året med en opsigtsvækkende melding – nu anklages Socialdemokratiet for løftebrud
Statsminister Mette Frederiksen (S) har med sin nytårstale placeret S-regeringen i et politisk krydspres mellem krav om lempeligere vilkår for udenlandsk arbejdskraft og anklager om løftebrud. Partier og stemmer fra erhvervslivet efterlyser sænkelse af beløbsgrænsen, men allerede nu råber DF »løftebrud«, mens også Enhedslisten er ganske kritiske. Opgaven er at fastholde det økonomiske opsving, lyder det fra S.
