Mette Frederiksen er »rystet« og provokeret over et »fuldstændig gak« forslag fra EU

»Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu,« siger statsminister Mette Frederiksen i et interview om Europa-Kommissionens forslag til et nyt EU-budget.

Mette Frederiksen skal melde Danmark ud af Europarådet, mener Martin Henriksen (DF). John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser torsdag til Bruxelles for at mødes med sine europæiske kolleger, og de har rigtig meget at snakke om.

Ikke bare skeler alle i disse dage til Brexit-slutspillet i Storbritannien og til det nordlige Syrien, hvor tyrkerne har indledt en militær operation mod kurderne. Kampen om EUs budget fra 2021 til 2027 går nu også for alvor i gang, og Mette Frederiksen kridter i et interview med Jyllands-Posten op til noget af et slagsmål og giver Europa-Kommissionens budgetforslag skudsmål som »fuldstændig gak« og »helt ublu«.