Mette F. tavs om øget arbejdsbud på 30.000

Hverken Mette Frederiksen eller Pernille Skipper vil kommentere R-krav om øget arbejdsbud efter møder.

Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet forlader dagens regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg, lørdag den 22. juni 2019. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

De fire partier i rød blok er enige: Der skal flere hænder på det danske arbejdsmarked. Ellers kan man ikke indfri ambitionerne om flere sygeplejersker, hjemmehjælpere og pædagoger i de kommende år.

Men hvor mange er der brug for? Og ikke mindst: Hvordan skal man skaffe dem?

Det er nogle af de spørgsmål, som var på bordet under forhandlingerne fredag og lørdag.

Ifølge Jyllands-Posten har De Radikale krævet, at der bliver opstillet et helt konkret mål for at øge beskæftigelsen på sigt.

En ny regering skal have »en målsætning om at øge den strukturelle beskæftigelse med 30.000 personer og dermed øge råderummet med 5 til 7,5 milliarder kroner«, står der ifølge Jyllands-Postens oplysninger om reformkravet i et forhandlingspapir fra de lukkede drøftelser.

Det tal ønskede Mette Frederiksen dog ikke at kommentere, da hun lidt efter klokken 22 lørdag aften kom ud fra forhandlingslokalet

»Vi har en fælles ambition at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet,« siger Mette Frederiksen og tilføjer, at hun i modsætning til De Radikale ikke kigger mod udlandet for at finde flere hænder:

»Allerede i dag har vi meget udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Men som socialdemokrat vil jeg insistere på, at vi skal få dem med, som endnu ikke er på arbejdsmarkedet.«

»Vi har flere tusinde unge, som ikke er i uddannelse eller job, og dem skal vi have i gang. Vi har også mange indvandrerkvinder, som ikke er i job,« siger Mette Frederiksen.

Heller ikke Pernille Skipper vil kommentere på meldingen om De Radikales krav til arbejdsudbuddet:

»Jeg vil ikke kommentere på ting fra forhandlingsbordet. Men det ligger helt fast, at vi skal have en regering, som ikke skaber større ulighed, giver skattelettelser til de rigeste eller gennemfører reformer, som slår på de arbejdsløse,« siger Pernille Skipper.

Enhedslisten har fremlagt flere forslag, som partiet mener vil øge arbejdsudbuddet. Blandt andet at flere på deltid skal på fuldtid, og at der skal uddannes eksempelvis flere pædagoger.

Pernille Skipper mener, at »man kan komme i mål« med de forslag som partiet stiller om at øge arbejdsudbuddet.

Hun vil dog ikke sætte tal på, hvor meget Enhedslistens forslag vil øge arbejdsudbuddet med:

»Det afhænger af, hvilke ambitioner vi har for den fremtidige velfærd inde ved forhandlingsbordet,« siger Pernille Skipper.

Hvis De Radikales krav skal indfries, så skal der dog formentlig tages meget hårdt fat.

Til sammenligning havde VLAK-regeringen et mål om »at føre en politik, der øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer frem mod 2025«.

Det lykkedes dog langt fra, selv om Lars Løkke Rasmussens regering lettede skatterne for et tocifret milliardbeløb og fremsatte en række reformforslag.

Flere af dem blev dog blokeret af Socialdemokratiet og DF. De to partier afviste blandt andet Løkkes ønske om at hæve pensionsalderen hurtigere end planlagt.

S og DF hævede også den såkaldte beløbsgrænsen. Det er netop den grænse, som De Radikale vil sænke for at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark.

/ritzau/